Send beskeder som Katy Perry – eller Barack Obama

1 Min læsning

Hvorfor bare sende en blinke-smiley afsted i sms’en, hvis du i stedet kan sende en fuldt animeret giraf, der blinker med højre øje og siger noget med din egen stemme?

pocket avatars fTja. Nogle gange er det unægteligt hurtigere bare at sende en gammeldags smiley ;-) – men at sende små videobeskeder med animerede ansigter og figurer bliver stadig mere populært, og der bliver hele tiden fundet på nye varianter og muligheder.

Besked-app’en Pocket Avatars gør det nemt, og deres nyeste påhit er en speciel Katy Perry-avatar, som netop er blevet launchet.

App’en aflæser dit ansigt, imens du indtaler din besked (eller synger, blinker med øjnene, sender luftkys eller rækker tunge), og derefter leveres beskeden så med din stemme men med mimik af popsangeren Katy Perry i storøjet tegneserieversion. Beskederne kan sendes afsted både via sms, email, facebook og twitter.

Katy Perry-avataren koster 12 kr., men der er masser af gratis at vælge imellem – for eksempel Barack Obama, figurer fra Legofilmene og et hav af delfiner, enhjørninger og katte.

Pocket Avatars, som er tilgængelig i mere end 30 lande, kan downloades gratis til iPhone og Android. Man skal oprette en konto (men det er nemt).

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × one =

No Comments Yet.