Skriv hurtigere på iPad: Let tastatur til at tage med
Af Christiane Vejlø
Jeg har længe været glad min iPad. Men det er nu altså ikke særlig tit den forlader stuen. Når jeg skal til konference eller på forretningsrejse er det ligesom ikke nok at tage en iPad med. Jeg orker heller ikke at skrive blogindlæg fra et touchtastatur. Derfor var det også på tide jeg fik fingrene i et tastatur til iPad.
Logitech er bl.a. kendt for at lave mus og tastaturer, og det er derfor helt logisk at de kommer med et godt bud på et bærbart tastatur til en iPad. For mig er det vigtigt at et tastatur ikke gør produkter voldsomt meget tungere. Derfor faldt jeg over Fabric Skin Keyboard Folio for iPad. En meget tyndt tastatur som også beskytter iPad’en på begge sider.
Omslaget lader man op via et mini USB kabel og så kalder man ellers bare på iPad’ens bluetooth forbindelse ved at trykke på en lille knap. De to devices finder hurtigt hinanden og så er det pludselig meget nemmere at skrive laaaange mails og blogindlæg. Jeg valgte en tastastur i en lidt frisk, gul farve. Det findes også i orange og to slags blå, men hvis du er mere til det klassiske så er det nok sort eller grå du vil gå efter.
Jeg kan rigtig godt lide at tastaturet lukker tæt om iPad’en og også slukker skærmen. Det fungerer dermed fint som omslag og tablet’en er bare lidt mere beskyttet mod både snavs og slag. Der er klart at så tyndt et tastatur ikke svarer helt til det man er vant til fra en laptop. Jeg skulle f.eks. vænne mig lidt til at tasterne ikke er så dybe. Men det betyder jo selvfølgelig at tastaturet kan laves tyndt og det er jo det jeg har brug for, så det kan jeg sagtens leve med. Fabric Skin Keyboard Folio til iPad kan f.eks. findes til 1038 kr. hos EDBpriser.dk
Hvis du er mere til Android og Samsung, så laver Logitech et lignende tastatur Logitech Ultrathin Keyboard Folio for Samsung Galaxy Tab 3 til ca. 899 kr.
Marie Lynge Svendsen
september 27, 2013Super smart.
Men til den pris, kunne man lige så godt købe en lille notebook.
Det er jo lige før coveret koster mere end iPad’en!
jesper
november 13, 2013Hej,
Kan dette tastatur bruges til iPad Air?
mvh Jesper
Kathlene
februar 5, 2014Hello, constantly i used to check weblog posts here in the early hours in the daylight, as i enjoy to gain knowledge of more and more.