Snapshots til Snapchat

2 Min læsning

Snapchat Spectacles-videobriller er blevet en salgsfiasko, men måske den nye Snapshots-ring kunne blive det gadget-hit, som det populære sociale medie for unge mangler.

Snapchat fik masser af omtaler og billeder i alverdens medier, da man lancerede sine skægge Spectacles. Briller med indbygget videokamera og Bluetooth, så man lynhurtigt kunne uploade små videoer af, hvad man så.

Sidste år var Spectacles vildt eftertragtede langs strandene i Californien, hvor de eneste automater var placeret, som man kunne købe brillerne i. I 2017 har Snapchat udvidet salgskanalerne til online og Amazon, men det har ikke øget salget. Snarere det modsatte.

Måske ledelsen hos Snap Inc. – det hedder det børsnoterede selskab bag Snapchat – skulle kigge indenfor hos de kreative hoveder hos 2-LA Design i Los Angeles. De har nemlig et godt forslag til afløser for brillerne: Snapshot-ringen.

Snapshot indeholder i princippet samme kamera og Bluetooth-teknologi som brillerne. Blot pakket ind i et helt nyt design, som man måske kunne kaldes et slags digitalt monokel.

Snapchats egne Spectacles sælger ikke så godt længere.

Snapshot er nemt at bære rundt på. Nyheden kan snildt ligge i en hånd eller en lomme, og så er den do-nut-lignende indpakning solid, vandtæt og holdbar.

Når man vil tage et billede eller en video, bruger man blot ringens midte som en slags optisk søger. Sidder motivet ”lige i øjet”, trykker man på en lille knap på ringens side, og optagelsen er i hus. Man kan vælge at lagre billed og video i Snapshot’s egen lille flash-hukommelse til senere brug eller sende det straks via en mobiltelefon til Snapchat, så alle vennerne kan se med.

2-LA Design har forbedret objektivet i forhold til de linser, der sidder i Snapchat Spectacles-brillerne. Man kan således tage 3D-billeder, ligesom man fra ringen kan lægge emojis og tekster direkte ind i motivet.

Lige nu er Snapshot kun et koncept, men et rigtig godt af slagsen.

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × two =

1 Comment
  • tiktok fans
    januar 16, 2019

    We desperately are needing such thing here.