UGENS SPIL: LØB FRA HUND OG TOG I DET NYE DANSKE SPIL SUBWAY SURFERS

2 Min læsning

Af Mikkel Winther

Der findes et utal af spil på diverse appstores, og det er ofte svært at finde ud af hvad der er godt, og hvad der er skidt. Elektronista giver dig hver uge en appbefaling af et spil som kan underholde dig ugen ud. 

Husker du Temple Run? Spillet hvor du skulle flygte fra meget sure gorillaer imens du ragede guldmønter til dig.

Nu har danske Kiloo taget formlen og gjort det til et af de absolut mest vanedannende spil jeg har spillet – Subway Surfers.

 

I Subway Surfers spiller du som tre små unger, der laver grafitti på togene, og de bliver selvfølgelig  opdaget af den lokale sikkerhedsvagt. Nu går den så over stok og sten på henad togskinnerne, hvor du også skal undgå togvogne og stopskilte.

Du styrer den lille grafittimaler ved, ved at køre din finger enten til højre eller venstre på skærmen, og når de gør det så flytter du dig over på et af de tre forskellige togbaner der er på skærmen. Finten er så, at undgå de tog og stopskilte der kommer imod dig, samtidig med at du skal indsamle guldmønter der ligger overalt på banen.

Guldmønterne kan du så bruge bagefter til, at købe nyt udstyr til din grafittimaler. Blandt andet end jetpack, der i et kort stykke tid sender dig flyvende afsted uden frygt for, at ramme ind i et tog.

Subway Surfers er simpelt og næsten skræmmende sjovt. Spillet er nemt at komme igang med, og da jeg ville prøve det første gang, glemte jeg at gå i seng fordi jeg sad og var helt opslugt af at slå mine venners pointrekorder, og indsamle endnu flere guldmønter.

Jeg kan ikke andet end at give en stor varm anbefaling til Subway Surfers, der er perfekt til de fem minutter hvor du venter på bussen eller til at glemmt alt om tid og sted en torsdag aften i sofaen.

Subway Surfers er gratis, og kan fås både til din iPad og iPhone.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 − 3 =

7 Comments