VIL DU LAVE DEN NYE NOKIALYD?

2 Min læsning

“Dede dee de, dede dee de, dede dee de deeeee” Yep sådan er Nokias klassiske ringetone. (er du uenig er du velkommen til at skrive dit bud på den fonetiske version i kommentarfeltet herunder). Nu skal Nokia have en ny ringetone, og det kan blive dig der laver den.

Du har hørt den tusindvis af gange, og ja der er temmelig slidt. Nokias gode, gamle ringetone, som på et tidspunkt måske var lidt cool, fordi Nokia telefoner var the shit. (som du vel husker, hvis du er født før 1978).

Nokia er klar til et make over. Finnerne har allerede smidt deres eget støvede styresystem, indgået fornufts ægteskab med Microsoft og lover nu hotte nye telefoner med et styresystem som måske (eller måske ikke) kan tage kampen mod Android og iPhone op.

Som en del af brandets nye stil vil Nokia nu også udskifte den ikoniske standard ringetone, som også er den lyd du hører, når telefonen tænder. Nokia hopper på crowd sourcing vognen, og kaster opgaven ud til alle jer med lidt sans for lyd. Præmien for den bedste lyd, som efterfølgende kommer til at ligge på alle Nokiatelefoner er 10.000 dollaaarrrrs!!!

Det lyder jo meget godt, men for Nokia er det en rigtig smart og snedig deal. Mon ikke en professionel komponist havde taget det femdobbelte for opgaven? Men ved at inddrage brugerne får Nokia tusindvis af toner at vælge imellem, masser af PR, viral omtale fra alle dem som får deres venner til at stemme på deres lyd og mon ikke Nokia 100% kommer til at eje rettighederne til lyden- hvilket betyder at vinderen altså ikke får flere penge, hvis den bliver brugt i reklamer eller i andre produkter.

Men alligevel kudos til Nokia for at vise mere åbenhed og lade brugerne medvirke i produktudviklingen. Og mon ikke det også ser meget godt ud på CV’et hvis man er en lille amatørkomponist som pludselig var “hende der lavede Nokia ringetonen!”.

Du kan læse mere om Nokia ringetone konkurrencen her, hvor du også kan høre forslag, som allerede er uploadet i konkurrencen.

Nokia indikerer, at man kan tage udgangspunkt i den gamle tone. Synes du det er en god idé at holde fast i den klassiske lyd eller burde de være mere interesserede i at lade vinderen ændre lyden til noget helt nyt? Hvad mener du?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 1 =

No Comments Yet.