Ville du give gaver via Mobile pay?
Det er de færreste af os som går rundt med kontanter nu om dage. Hvad gør man så, hvis konfirmanten eller fødselaren ønsker sig penge?
Har du været forbi pengeautomaten for at kunne give kontakter i gave (og brokket dig lidt over besværet)? Det behøver du faktisk ikke mere. Mobile Pay har nu lanceret et nyt produkt. For ja Pengegaver er selvfølgelig ikke bare en service til dig. Det er et kommercielt produkt og Mobile Pay tager 5 kr. for at sælge dig en “sjov digital indpakning” af dine pengegave.
Hele konceptet er lidt bagvendt. Man sender nemlig ikke pengene direkte til modtageren. Man får en kode, som man så skriver i et analogt kort, som modtageren så kan indløse på Mobile Pay.
Det lyder ikke umiddelbart, som en særlig charmerende løsning. Og er pointen med gaver egentlig ikke også, at man tager sig tid til at finde noget personligt? Er Mobile pay Pengegaver bare endnu en måde at gøre noget personligt mere effektivt og dermed mere kedeligt? Eller er det en god idé du selv ville bruge? Hvad synes du?
Cariba
januar 23, 2020Smart, når man har skulle finde en bank hvor man rent faktisk kunne sætte alle konfi-penge ind på, så lyder der som en super god ide. For det er langt fra alle banker der modtager kontanter og der er heller ikke så mange fysiske banker mere. Så hvis der er nogen som ønsker sig pengegaver -og det gør de unge, så er det en fin ide
Alex
januar 27, 2020Lige når det kommer til konfirmantgaver og lign., tænker jeg, det giver mening. Det er tradition at få mere ‘upersonlige’ gaver her, såsom penge.
Til mere gængse gavegiverier (føsdag, jubilæer, vært/værtindegaver, etc.), hvor det netop er omtanken, der er drivmotoren, er jeg personlig ikke så stor fan. Der mister gavegivningen noget vigtigt.
En helt anden side af sagen er, dog, at selvom jeg er meget glad for MobilePay som mulighed, så ville jeg dog ønske, der var en anden bank, der tilbød en ligeså god løsning, så man ikke var (nærmest) tvunget til at støtte Danske Bank.
Rasmus
februar 4, 2020Jeg syntes idéen er rigtig god.
Jeg kan godt lide at give små symbolske gaver, fx. en kop kaffe, for at vise en ven at man tænker på dem til deres fødselsdag.
Der er gebyret på de 5 kr. lidt højt, når man giver små beløb.