10 ting, man bør vide om den nye Galaxy S5

3 Min læsning

Af Leif Bomberg

Samsungs nye Galaxy S5 smartphone rummer mange gode detaljer. Her er en oversigt over de 10 features, der er de ti vigtigste.

samsung galaxy 2 ny

I disse dage tager Samsungs nye Galaxy S5 overskrifterne og de fleste omtaler i alverdens medier.

Helt fortjent. For ved siden af Apples iPhone er Samsungs Galaxy den vigtigste smartphone på markedet. Både salgsmæssigt og udstyrsmæssigt.

Her er en lille Top-10 liste over, hvad der gør den nye Galaxy S5 til noget særligt…

1. Den er stærk.

Galaxy S5 er den første smartphone på markedet med Qualcomms nye 4-kernes Snapdragon 801 på 2,5 GHz ombord. Det skulle give rigeligt med kræfter til at klare det nye Android 4.4 styresystem.  Allerede dagen efter lanceringen afslører en Samsung webside dog, at der også kommer en 8-kerne variant af Galaxy S5. Med 5,1 tommer  (12,9 cm i diagonal) er skærmen en smule større end forgængerens. Den har ”kun” fuld HD – og ikke 2K eller 4K, som rygterne har villet vide.

2. Den kan fortælle, hvornår du er ophidset – eller død.

På bagsiden af Galaxy S5 sidder en puls måler. Bare læg fingerspidsen over den, og Galaxy S5 vil sladre om dine hjerteslag på skærmen. Informationerne lagres automatisk i en S Health app.

3. Den er et billed-bæst.

Kameraet i Galaxy S5 er ekstremt hurtigt – autofokus reagerer på bare 0,3 sekund. Fotos tages af en 16 megapixel billede sensor, der samtidig kan optage video i 4K format (fire gange bedre end fuld HD.

samsung galaxy 4

4. Den skanner din finger.

Ligesom Apples iPhone 5S har den nye Samsung en fingeraftryks skanner anbragt i ”home” knappen. Et svirp med fingeren hen over skanneren vil åbne telefonen. Mere avancerede features er beskyttelse af penge-transaktioner på telefonen ved en enkelt fingerbevægelse. Længe leve det berøringsfrie liv.

5. Den kan køre meget længe.

Det nye store 2.800 mAh batteri kan forhåbentligt sikre, at Galaxy S5 kan fungere en hel dag uden opladning.

6. Den sparer på strømmen.

Galaxy S5 er forsynet med en smart ”Ultra Power Saving Mode”. Når man er ved at løbe tør for batteri, kan man koble over på den særlige tilstand, hvor farveskærmen erstattes med sort/hvide ikoner, apps slukkes, mens funktioner til telefoni og messaging bibeholdes.

Samsung galaxy 1 ny

7. Den er vandtæt.  

Flagskibene hos Sonys XPeria er ikke længere de eneste, som kan tåle et dyp i vand eller toiletkummen. Galaxy S5 overholder IP-67 normerne for at være vand- og støvtæt.

8. Den ved, hvor sund du er.

Samsungs forbedrede S Health app integrerer pulsmåleren med en i forvejen alsidig fitness app, som f.eks. rummer skridt tæller og tjekker ens spisevaner på en online database og via en stregkode læser til at skanne ens fødevarer. Galaxy S5 spiller også fint sammen med Samsungs Gear smartwatches og fitness armbånd, der bliver en vigtig del af Samsungs markedsføring i den kommende tid.

9. Den downloader meget hurtigere.

Galaxy S5 rummer en såkaldt ”Download Booster”, der kører med 4G og WiFi på samme tid. På den måde kan store filer som f.eks. film hentes meget hurtigere,  end konkurrenterne kan.

10. Den har masser af plads.

Galaxy S5 kommer som standard med 32 eller 64 GB lager. Pladsen kan udvides med yderligere 128 GB via MicroSD kort.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 12 =

No Comments Yet.