15 tips: Sådan bliver din app en succes
Af Christiane Vejlø
Jeg har denne uge haft fornøjelsen af at være moderator på konferencen Games Business. Der var begge dage masser af gode talere der øste ud af nyttige tips, som kan gøre din app eller dit spil bedre og mere synligt. Jeg har samlet nogle headlines. Tilføj meget gerne selv egne erfaringer i kommentarfeltet. (og lyt evt. til podcast #87 hvor vi snakker apps, spil, promotion og brugere).
1. Pas på du ikke laver spil/apps til dig selv. Hvad vil brugeren have? Hvis brugeren går den forkerte vej i et spil, så er det dig som spiludvikler og ikke brugeren der er galt på den.
2. Undersøg data og brug det til at blive klogere på din brugere. Ingen spillere er ens. Du skal derfor også kommunikere forskelligt til segmenterne. Hvem gør hvad hvornår i spillet og hvad betyder det?
3. Det er vigtigt at bygge relationer til brugeren. Både før, i og omkring spillet. Hvad kan du gøre med sociale medier? Med fanbasen?
4. Tænk på PR og promotion allerede fra starten. Kan der bygges noget ind i selve game designet som kan få relevans for promotion og PR? Altså fra starten tænke over nogle ting som kunne skabe en god historie?
5. Opfind noget nyt i stedet for at bygge på andres succeser. Være innovativ. Og eksperimenter evt. med andre telefonfeatures som lyd og gyroskop.
6. Hvordan bliver man original? Wilhelm Taht fra Playground publishing forelog at man ser lidt bredere på platformens muligheder og f.eks bruger kamera, gyroskopet eller lyden
7. Sørg for at du til enhver tid kan sige hvad der gør din app unikt og hvordan den skal tjene penge. Det er relevant hvad enten du taler med en potentiel investor, en potentiel spiller eller din mor.
8. Marketing er 50% af din app/spil. Pas på du ikke bliver for opslugt af det du synes er sjovest. Hvis app’en ikke bliver markedsført rigtigt kommer alt dit hårde arbejde alligevel ikke ud over rampen.
9. Gør det nemt at komme igang. Hurtig afkodning, hurtigt igang, skær ned på tekst, lav fede ikoner, beløn hurtigt, lad være med at kræve sign up fra starten.
10. Stop talking tech- I want to play you game!
11. Pas på du ikke ender som en zombieapp. Tænk både over hvordan du kan få fokus på din app i appstoren og hvordan du sikrer dig at brugeren bliver ved med at vende tilbage til app’en.
12. Gratis app’s er ikke nødvendigvis bare en udskrivning. Gør det ordentligt, hold kvaliteten høj og lave begavede in-app marketing.
13. Hvis du ikke deler historien bag din virksomhed og dit spil vil ingen have lyst til at engagere sig i jer. Fortæl om jer selv på flere kanaler. Twitter, Facebook, blogs, forums, kickstarter ect.
14. Der ligger store muligheder i cross channel promotion. Hvem kunne være relevante at give et kald?
15. Kickstarter er god til funding men måske endnu bedre til at skabe opmærksomhed omkring et spil.
Mikkel Hagedorn
oktober 4, 2013Prøv det nye biospil – verdensførste interaktive 2nd screen spil i biografen.
Download app’en “BioSpil” og spil enten i biografen oppe på det store lærred før reklamerne (Nordisk Film biografer) eller spil det på facebook:
https://www.facebook.com/NESCAFEDolceGustoDanmark/app_532568156816834