3 brugte smartphone-alternativer til Samsungs nye topmodel 

4 Min læsning

Samsungs nye Android-flagskib er nu kommet på gaden. Men har du virkelig behov for alt det, du betaler ekstra for på den nye telefon? Her er tre alternativer fra DBA

Samsung er kongen af Android-telefoner, vil de fleste nok mene. Rent salgsmæssigt er Samsung kongen af smartphones, punktum. De sælger flere af slagsen end nogen anden smartphone-producent, og derfor er der naturligvis altid en del opmærksomhed omkring lanceringen af en ny topmodel fra det sydkoreanske firma.

Den nye GALAXY S8 er netop kommet på gaden med en skærm, der fylder mere af fronten end nogensinde, mere indvendig power, så smartphonen er hurtigere end nogensinde før, og med det samme anmelderroste kamera, som der sad i S7. Og det sidste er netop pointen. Jo, skærmen er større, men har du i virkeligheden behov for det lige nu? Der er mere CPU-kraft, så den er en anelse hurtigere, men ligesom med den større skærm skal apps og software jo understøtte det, før det bliver tilnærmelsesvis nødvendigt at købe den nyeste GALAXY S-topmodel.

Hvis man bruger sin smartphone til at fotografere meget, kan man formentlig lige så godt købe den gamle S7-model, for kameraet i den er stort set det samme som i den nye S8. Men der er en hel del penge at spare ved at købe sidste års model i stedet. Endvidere kan man spare en del penge på at købe tilsvarende modeller fra andre producenter, der er kommet ud i både 2016 og 2017. Det viser sig nemlig, at man betaler en del for ’Samsung’-navnet. Her er f.eks. tre bud på smartphones, du kan købe i stedet for at storme ud og købe den nye GALAXY S8.

Samsung GALAXY S7 Edge

2016-udgaven af Samsungs topmodel er en af de mest anmelderroste smartphones nogensinde. Det er ikke mindst på grund af kameraet, som anses for at være klasser bedre end f.eks. det, der sidder i iPhone. Det er formentlig derfor, Samsung ikke har villet pille ved det i S8 og derfor har sat stort set det samme kamera i 2017-modellen. Ellers er den primære forskel skærmen. Skærmen er 0,7 tommer større i højden på S8, men selve smartphones krop er kun en anelse større. S8 udnytter altså skærmområdet bedre, men har du virkelig brug for det? Der er ikke ret mange apps, der understøtter den større skærm endnu, bortset fra dem, Samsung selv kommer med.

En anden forskel er, at fingeraftrykslæseren (på grund af den store skærm) nu sidder omme på ryggen, oppe ved kameralinsen. Det er en placering, mange finder irriterende, så det er endnu en god grund til at holde sig til S7, hvor den sidder i home-knappen foran. Batteristørrelsen er den samme på de to telefoner og taget i betragtning, at S8 skal levere strøm til en større skærm, kan S7 faktisk have en fordel på batterilevetiden. Det er dog en god idé at tjekke strømmen på en brugt S7, eftersom smartphone-batterier slides, hver gang de lades op.

Den største forskel er dog naturligvis prisen. En S7 Edge i god stand, der ikke er særlig gammel, kan købes for kun 2.500 kroner på DBA, mens en ny GALAXY S8 koster over det dobbelte, 6.199 kroner.

Huawei Mate 9 Pro

Danmark er med i en eksklusiv gruppe af lande, hvor denne smartphone fra Huawei kom på gaden. Den er et godt bud på et alternativ til GALAXY S8, fordi den har masser af computerkraft pakket ind i en lille, veldesignet kasse, der tilmed har et par andre funktionalitets-fordele frem for Samsung’en. For eksempel har Huawei’en dobbeltkamera med Leica-linser, hvilket blandt andet giver billeder med bedre kontrast og dybde. Men det giver også mulighed for at tage billeder i sort/hvid i op til 20 megapixel. Skærmen er på 5,5 tommer med en opløsning på 1440 x 2560 pixels.

Derudover minder designet en hel del om Samsungs GALAXY S7 Edge med bløde, runde kanter og en knap på fronten med fingeraftrykslæser. Den kan som nævnt nogle ting, Samsung’en ikke kan. F.eks. har den dual-sim, så du både kan have dit arbejdsnummer og dit private nummer på den samme telefon. Den mest populære version har 128GB lagerplads for en billig pris, og så har den et batteri, der er 25% større end Samsungs topmodel. Du går altså længere tid mellem opladningerne med denne telefon. 128GB-versionen kan fås for 3.800 kroner på DBA.

Sony XPERIA XZ

Et andet bud på et alternativ til den nye Samsung-topmodel kunne være Sonys XPERIA XZ fra 2016 – især, hvis man gerne vil have et godt kamera. Kameraet på denne smartphone er på hele 23 megapixels og har laser-autofokus og videooptagelse i 4K. Skærmen er på 5,2 tommer i HD-opløsningen 1920 x 1080 pixels. Den har et microSD-slot, så du kan udvide lagerpladsen med et hukommelseskort. Sonys smartphones har et mere kantet design end Samsungs, men der er mange mennesker, der foretrækker dette, frem for de runde kanter, man finder hos sydkoreanerne.

Ligesom GALAXY-telefonerne nævnt ovenfor er denne model fra Sony også vandafvisende i høj grad. Den er IP68-certificeret, hvilket betyder, at du kan holde den nede på 1,5 meter dybt vand i en halv time, uden at den tager skade. En tur i regnen, brusekabinen eller i hurtig tur i en swimmingpool er altså ikke noget problem. Den er også væsentligt billigere end en ny GALAXY S8, for den kan købes i nærmest helt ny stand på DBA for 3.900 kroner .

Sponsoreret af DBA Guide.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 − four =

No Comments Yet.