3 HOLDER HOF- MASTER OG MUSIK PÅ ROSKILDE
Elektronista har været til pressemøde og koncerter på Roskilde Festival- det kom der en lille netværkshistorie ud af.
Teleselskabet 3 er meget stolte over årets dækning på Roskilde Festival. Så stolte at en kundeservicemedarbejde i følge @lemberg på Twitter udtalte “Vi har så svinemeget dækning, at du ikke kan få børn den næste måned”.
Den form for helt gratis prævention, samt en kommende efterårslancering af 4G, var på programmet, da 3 holdte hof i 3 Reload skuret på Roskilde.
I 3’s opladningshus i mediebyen fortalte direktør Morten Christiansen (iklædt business casual Roskilde egnet outfit) veloplagt om 3 tallets opgraderede netværk.
Lidt netværkshistorie i meget korte træk. 3 var de første i Danmark som satsede på 3G teknologien, som gør alle de sjove datating, vi foretager os med mobilen meget hurtigere. Vi kan med andre ord faktisk takke 3 for at vi har fået så godt skub i mobilbåndbredden i Danmark, og 3 ligger stadig inde med Danmarks bedste 3G netværk.
Men hov hvad sker så? Nu har konkurrenterne ført an af Telia og TDC satset på den næste teknologi også kaldet LTE eller i daglig tale 4G. Den vil 3 også gerne være med på, og de deltog derfor i en aktion om nogle særlige frekvenser velegnet til 4G. De fik dem bare ikke. Sur Smileyface! Det gjorde TDC, Telia og Telenor til gengæld, og det synes 3 er noget snyd, fordi de er så store. (øv! *Tramper surt i gulvet*)
Til gengæld har 3 som de first movers de tidligt har været rejst masser af 3G master og kan derfor godt nøjes med en lille smule 4G og stadig tilbyde den samme oplevelse for brugeren. 3 vil i følge Morten Christiansen derfor heller ikke være first movers mere. Det er nemlig rigtig dyrt, og hans kinesiske chef har sagt “We will not be bitten by the same dog twice” (har han set deres reklamer?) og så er det bedre at klare sig med det man har. Især fordi 3 i praksis mener at kunne give kunderne op til 30 Mbit/s på 3G og 50 Mbit/s på 4G netværket.
Men alt det er egentligt lige meget, for som kunde skal du ikke tænke på hvilken teknologi der ligger bag dine oplevelser. “Vi er teknologiagnostikere” sagde Morten C, og der var jeg lige ved at hoppe op og give ham en ordentlig krammer (vi var jo på Roskilde). Det gjorde jeg dog ikke. I stedet gik jeg ud på festivalpladsen og drak nogle drinks og uploadede en masse billeder på Instagram og Twitter. Og ikke på noget tidspunkt havde jeg dækningsproblemer!
Lisbeth Scharling
juli 10, 2012Jeg bor på 4. sal midt i Århus og har en 3-sendemast 100 meter fra mig.
Der er intet mellem masten og mit vindue og hastigheden burde være optimal. Men i nærheden af 30 Mbit har jeg aldrig oplevet :-)
“Op til 30 Mbit/s ” siger jo heller ikke meget om den reelt opnåelige hastighed.
Lige nu sidder jeg seks km. fra Århus C og opnår ikke mere end dette:
Downloadhastighed: 6052 kilobit per sekund
Uploadhastighed: 1190 kilobit per sekund
Ping: 95 millisekunder
Tue Jul 10 12:09:03 2012
Testet her:
http://borger.itst.dk/verktojer/bredbaandsmaaleren/