3 TASTATURER TIL ANDROID
Når man er Android-bruger har man en masse frihed til selv at bestemme – blandt andet hvilket tastatur man vil bruge. Vi har set nærmere på et par stykker.
SlideIT ligner de tasturer vi kender, men er markant anderledes i den måde, hvorpå man taster ordene ind. Som navnet antyder slider man nemlig rundt på tasturet til ordet er skrevet, i stedet for at trykke på hver enkelt bogstav. På den måde går det faktisk hurtigere at skrive, fordi man ikke skal løfte fingeren, hver gang man skal trykke på en ny tast. Ikke nok med det, så er den ret god til at rette dine fejl, så selvom man ikke rammer alle de rigtige bogstaver, er der nemlig god chance for, at man rent faktisk får skrevet det rigtige ord alligevel. SlideIT er lige nu på tilbud til 7,99 kr. i Android Market og findes i en gratis version i en måned her.
Swiftkey X Keybord ligger i den dyrere ende til 21,99 kr. Til gengæld er det også blevet bedømt med 5-taller af over 27.000 brugere. Det der gør Swiftkey så drønsmart er, at det er virkelig intelligent. Ved at give det adgang til at scanne dine sms’er lærer det nemlig hurtigt, hvordan netop du skriver. På den måde kan det faktisk lade sig gøre at skrive en hel sms med meget få tryk, da den forudsiger det næste ord du vil skrive. Jo mere du skriver, des mere lærer tastaturet dig at kende, og jo bedre kan den forudsige hvad du vil skrive. Swiftkey kan man også få lov at afprøve gratis i en måned ved at klikke her.
8pen er en fuldstændig anderledes måde at skrive på og ligner slet ikke tastaturer som vi kender det. Ved første øjekast kan det godt se meget uoverskueligt ud, men så snart man har forstået princippet i, hvordan man får det ønskede bogstav frem, kan det sagtens gå ligeså hurtigt at skrive en sms som med det tastatur du har nu. Med 8pen nøjes man med at bruge en enkelt finger (og helst pegefingeren – det er faktisk hurtigst), der så kører rundt på tastaturet. Lidt ligesom de gamle drejeskiver på de hedengangne fastnettelefoner. For hurtigere at lære at bruge tastaturet, kan du prøve det gratis spil 8pen Wordcup, hvor dine tastekompetencer bliver udfordret og får tastemetoden ind under huden på en. Selve tastaturet koster 7 kr. i Android Market.
Har du udskiftet tastaturet på din Android-telefon til et nyt yndlingstastatur?
MartinDK
januar 18, 2012Enhver Android-bruger burde gøre sig selv den tjeneste at checke Swype ud.
Det er lavet af manden bag T9-ordbogen, og fungerer på samme måde som SlideIT, dog lige med den forskel, at Swype er langt bedre til at komme med de rigtige ord.
Tænk på det som SlideITs og SwiftKeys lovechild.
Desuden har det geniale genveje til copy, cut, paste, select all etc. – her er der virkelig tid at hente, hvis man ofte bruger disse funktioner.
Det er stadig i beta (og gratis), og der er for nyligt kommet dansk ordbog (dog kun på mobiltelefoner – endnu ikke i Honeycomb).
beta.swype.com
christiane
januar 19, 2012Tak Martin! God pointe at nævne Swype. En superfed funktion som kan gøre sms på en touchskærm til en lynhurtig affære.
Tak for dit input
Christiane