ACERS TOUCH-OPLEVELSE MED WINDOWS 8

2 Min læsning

Af Kristina Blenker

I forbindelse med lanceringen af Windows 8 inviterede Acer til pressemøde på det elegante First Hotel Skt. Petri i København, invitationen lød; en uformel pressefrokost med mulighed for at komme helt tæt på Acers nye produkter med Windows 8.

Efter den positive oplevelse med testingen af Acers android-tablet, var jeg særdeles spændt på at se, hvad Acer ville byde ind med af gode sager udstyret med den omdiskuterede Windows 8 version. Efter en kort præsentation af Acers placering på markedet, var banen kridtet op for en ivrig introduktion af de nye “godter”, der er skabt ud fra tanken om at sikre brugernes optimale touch-oplevelse med Windows 8. Helt personligt, giver det for mig ret god mening med touch på smartphones, tablets og eksterne skærme, men når vi snakker touch-skærme på laptops, bliver jeg en smule skepsis?! Min første tanke var faktisk; ”men hvorfor?” Hvortil Acer svarer kvikt og måske endda innovativt; ”- men hvorfor ikke?!”

Acer Iconia W510 med click-on keyboard dock

Ud af alle Acers nye produkter var der særligt 2, der bed sig fast: den første var Acer Iconia W510 en 10,1″ tablet med click-on keyboard dock, der udover at være tastatur også kan flippes tilbage og bruges som “fod” så du kan have tablet’en stående lodret på bordpladen. Acer sælger Iconia W510 med keyboard dock, til lige omkring 5.000 kr. fra midten af november.

Og så Ultrabook serien; AspireS7, den nye bærbar – med et twist. Egentlig minder produktet mest af alt om et direkte modstykke til Apples MacBook Air.Med et elegant, stramt og lækkert design, og selvfølgelig med den lille ekstra feature, at den har Full HD touch-skærm!Altså en laptop, hvor du både kan bruge det faste tastatur, men også navigere rundt med fingrene på skærmen.

Acer aspire Ultrabook S7

Aspire S7 er 12 mm tyk og er udstyret med både ridsesikret gorilla-glas, LED-belyst tastetur og TwinAir der køler computerens aluminium overflade ned, mens du arbejder. Ultrabook’en kommer i to størrelser 11” og 13” og vil med vægt, format og pris, vil eftersigende være lige omkring 10.000 kr, egne sig rigtig godt til arbejde på farten eller studiebrug. Acer har valgt at Aspire S7 kommer med ”the acer ring”, som jeg stiftede bekendtskab med under testningen af Acers android-tablet, hvilket helt sikkert vil gøre oplevelsen med touch-skærm på en laptop, mere relevant og brugbar. For hvis det står til Acer, kan du lige så godt vende dig til at have fedtede fingre på laptop skærmen.

Er du på udkig efter en ny windows tablet med click-on keyboard eller en Ultrabook med touch-skærm? – Burde du se nærmere på Acers nye produkter, der eftersigende skulle være i butikkerne, kort tid efter lanceringen af Windows 8, den 26 oktober.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 6 =

No Comments Yet.