App undgår spoilers af Game of Thrones

2 Min læsning

Vil du have mere info om landene, geografien og stamtræerne i Game of Thrones? Denne app sørger for, at du ikke læser mere, end du har lyst til.

tyrion court

Hvis du ser tv-serien Game of Thrones, ved du, hvor usandsynligt vigtigt det er at undgå spoilers.

Men hvad nu hvis du godt kunne tænke dig at få lidt mere styr på de indviklede og forgrenede familiestramtræer, hvad de enkelte slotte hedder eller hvordan de enkelte landsdele ligger i forhold til hinanden?

Så kan du downloade app’en A World of Ice and Fire, der er fyldt med beskrivelser af det heftige persongalleri og de områder, øer og slotte, de bor på.

Game of Thrones app snowOg app’en sørger for, at du ikke læser mere, end du har lyst til: Ved hjælp af knappen ”Spoilers” er man hele tiden opmærksom på, hvor langt henne i serien den information, man søger på eller læser om, ligger.

De hundredvis af person- og slotsbekrivelser er nemlig fordelt i fem forskellige ”infopakker” struktureret efter hver bog i serien (A Clash of Kings eller A Storm of Swords, for eksempel) og kan købes enkeltvis for 7 kr. – eller samlet for 32 kr.

App’en kan også sende en direkte videre til et køb af hele e-bogen.

A World of Ice and Fire kan hentes gratis til iPhone eller Android – men der skal altså forholdsvist hurtigt købes ind i app’en, hvis du vil have adgang til mere end bare et par smagsprøver i stamtræerne.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 − 3 =

No Comments Yet.