APPBEFALING: Disney magi i iPad format

2 Min læsning

Elsker du Disney? Elsker du animation? Elsker du film? Hvis du kan svare ja på en af de tre ting er her den ultimative app.

DisneyAnimationAppbefaling

App’en er inddelt i ni forskellige kapitler, der gennemgår alt fra den tidlige idé-fase, hvordan den forskellige personer i en film får deres personlighed og hvordan det hele til sidst bliver sat sammen til en rigtig film. Hvert kapitel har en masse sider med tekst, der beskriver forskellige anekdoter, historiske begivenheder og arbejdsprocessen hos Disney før og nu. Det hele er krydret med en masse interaktive billeder, videoer og andet sjovt der giver alt det du læser en kontekst, og gør det hele markant mere spændende.

photo12

Når der skal vises de her referencer er app’en fantastisk at sprede vingerne og vise alt fra de nyeste Disney film som Tangled, Wreck-It-Ralph og gå i glemmebogen og hive eksempler fra Fantasia eller Aladin frem. Det er fascinerende at få et så dybt og ærligt indblik i hele processen, og læse/se hvor meget energi det kræver at få selv de mest simple ting i en film til at stråle med charme.

screen480x480

Med denne app har Disney skabt et sandt mesterværk for alle der elsker animation eller bare generelt elsker Disneys univers. Det er en skattekiste fyldt med spændende indsigt i hele den kreative process bag en Disney-film, og hvordan det hele startede i en garage og udviklede sig til hvad Disney er i dag.

Det hele er dog desværre kun præsenteret på engelsk, hvilket gør det mest af alt til en app for de voksen, men de små vil nok også kunne finde lidt fornøjelse i at se de mange videoklip der er i app’en.

Prisen er ganske vist høj, 65kr, men det er det hele værd hvis du har den mindste form for kærlighed til Disney universet. Det er en app, der er perfekt til at hygge sig med en søndag eftermiddag, hvor den kan gås igennem som en bog eller som et fint lille digitalt opslagsværk for fremtiden.

mzl.nlwnqbkv.175x175-75Disney Animated fås kun til iPad og koster 65,-

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 7 =

2 Comments
  • Sofie H
    oktober 22, 2013

    Er der engelske undertekster?? For en døv Disney fan ville det være helt fantastisk!

  • Mikkel Winther
    oktober 23, 2013

    Hej Sofie,

    Meget af app’en er tekst, med video eksempler dertilhørende. Meget af videoen er dog ikke direkte fra Disney film, men deres work-in-progress animationer, koncepter og lignende.

    Så jeg tror ikke der burde være et problem i forbindelse med, at være døv. Noget vil selvfølgelig gå tabt, specielt den sektion der snakker om musikken i deres film, men der er stadig tekst til alt dette. Eksemplerne er dog af sagens natur fokuseret på et element der er problematisk for ikke-hørende.