APPBEFALING: THAI KOGEBOG TIL MOBILEN

2 Min læsning

Af Sidsel Birkholm

Indrømmet, jeg elsker thai mad. Det er specielt den mangfoldige brug af krydderier og chili som er så forskellig fra det klassiske danske køkken, som jeg holder meget af. Thai Cooking er ikke så stor, men den giver en oversigt over nogle traditionelle thai retter, som er nemme at lave og der er videoer som gennemgår nogle af retterne.

Derudover er der en oversigt og beskrivelse af de vigtigste ingredienser, der indgår i thai køkkenet samt en gennemgang af de thailandske køkkenredskaber, der er gode at have når man kaster sig ud i at lave thai mad. Nogle af redskaberne bruger vi også i det daglige, som knive og gryder, men nogle af nogle af dem er en lidt anden udgave af dem vi kender herhjemme. Bl.a. en kokosnødsskal-ske. Samt tætvævede små kurve, der anbefales da de er rigtigt gode til at holde risen klistret og varm i lang tid.

Jeg er selv blevet inspireret af retter som Kyllingespyd med thai krydderier, der oversat hedder Kai pad ta-krai og stærk tunsalat, oversat fra yum tuna. Det er helt klart en app jeg vil tage med ud i køkkenet næste gang jeg har lyst til at lave thai mad!

Læs og se mere på NationsNewMedia

App’en er udviklet af The Nation den førende engelsk-sprogede avis i Thailand og kan downloades gratis. Ønsker man at se flere videoer koster de 18 kr. Den kan downloades fra Apple App Store. Findes ikke til Android.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 1 =

No Comments Yet.