Beskyt dit hjem – eller overvåg dit kæledyr med intelligent kamera

3 Min læsning

Det er svært at have øjne i nakken, men med Arlo Q-kameraet er det lidt nemmere at holde øje med ens hjem, når man ikke selv er hjemme.

De fleste har formentlig stået et sted, langt væk fra deres hjem og tænkt “gad vide, om alle min ting bliver stjålet lige nu”. Om det er en tur ned til den lokale købmand eller en flere uger lang ferie, så er det svært ikke at have øjeblikke med vild paranoia og frygt for at miste alt, hvad man har kært af fysiske ejendele. Med introduktionen af Internet of Things i vores liv, så er det dog blevet nemmere og nemmere at sikre ens hjem. Alt lige fra Philips Hue lamper, der kan simulere at nogen er hjemme ved at tænde og slukke, til små kameraer, der kan overvåge hjemmet og give dig konstante øjebliksbilleder af, hvad der sker.

Og Arlo Q hører til blandt de sidstnænvte. Det er et lille kamera, som kan overvåge dit hjem og sikre, at hverken kæledyr eller ubudne gæster ødelægger din sofa.

arlo-q-lifestyle-bookcase-1-medium

Opsætningen af Arlo Q er meget enkel. Du henter app’en, sætter strøm til kameraet og peger din telefons kamera imod QR-koden, som findes på kameraets manual. Så er du klar, kameraet er forbundet til din profil og kommer på dit netværk. Det er nemt og samtidig imponerende, at Netgear har fundet en fornuftig brug af QR-koder.

Arlo Q app'en er nem og hurtig at komme igang med.
Arlo Q app’en er nem og hurtig at komme igang med.

Selve kameraet er der ikke de store tricks ved. Det sender et udmærket billede i 1080p kvalitet og kan optage i mørke.  Der hvor Arlo Q bliver interessant som kamera er, når det kobles sammen med app’en. For så kan du ikke bare bruge det til overvågning, men også til kommunikation. Der er højttaler og mikrofon i kameraet, så hvis du bruger det til at holde øje med dine kæledyr, kan du snakke til dem, mens du er på arbejde eller bruge det som en meget avanceret babyalarm.

Med app’en kan du også opsætte overvågningszoner. Så hvis du gerne vil bruge kameraet til at holde øje med din stue, men heller ikke vil have en masse falske alarmer, fordi nogen går forbi ude på gaden, eller kæledyret går rundt på gulvet, kan du fortælle kameraet, hvilke dele af billedet, det skal ignorere, og hvad det faktisk skal holde øje med. Det er en ret snedig funktion, som gør, at man kommer til at undgå falsk-positive situationer, hvor du smider alt i hænderne, fordi du tror, der er indbrud i huset, når det egentlig bare er hunden, der går tværs over stuen.

Hvis uheldet skulle være ude, og der fx faktisk er indbrud, så har du mulighed for at se de sidste syv dages aktivitet på dit Arlo Q-kamera via kameraets hjemmeside. Hvilket er rigtig smart, hvis du har brug for dokumentation i forhold til et indbrud, eller du skal til at etablere et søvnmønster – hvis du bruger kameraet som babyalarm.
Kameraet kan dog ikke bruges udenfor, så det dur ikke til overvågning af hoveddøren.

Men har du brug for sikkerhed indendøre, eller vil du bare holde øje med, hvad der sker i dit hjem, så er Arlo Q et rigtig godt bud på et kamera til en meget overkommelig pris med en særdeles brugervenlig app. Men find ud af, om det er et behov, du reelt set har, før du smider næsten 2000 kr efter kameraet.

Arlo Q koster 1700kr og kan købes i butikkerne nu.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 12 =

No Comments Yet.