Af Josefine Silke Ekelund
Dating-app’en Happn profilerer sig ved at bringe digital dating tættere på det tilfældige, romantiske møde. Elektronista blev fristet af konceptet og har testet, om det virkelig kan være så nemt (og romantisk), som reklamerne lover, og om app’en faktisk gør det muligt at få en date ud af dagligdagens små crushes. En ting er i hvert fald sikkert, app’en er svært vanedannende…
Mange drømmer om at møde den store kærlighed helt tilfældigt og uden hjælp fra datingbureauer. Der hersker (stadig) en forestilling om, at det bare ikke er nær så romantisk at møde hinanden via nettet eller en dating-app, som hvis det sker til en fest, på gaden eller over køledisken i Netto.
Den franske dating-app Happn har forsøgt at imødekomme denne romantiske tanke om det tilfældige møde. De har udviklet et koncept, der er 100% geografisk bestemt. Happn er bygget op, så den tracker de personer, der også har en Happn-profil inden for en radius af 250 meter og i øvrigt matcher i forhold til køn og alder. Disse parametre kan indstilles efter brugerens eget ønske. I løbet af en dag vil profilerne på de brugere, man har passeret, dukke op på skærmen, og det er herefter muligt at vælge at ”like” eller sende dem et ”charm”. ”Likes” fungerer på samme måde som på dating-appen Tinder, hvor der kun vil opstå et match, hvis begge parter har ”liket” hinandens profiler. ”Charms” er en lidt mere offensiv måde at gøre opmærksom på, at man er interesseret, da dette er en synlig indikation på interesse, som man som modtager kan vælge at reagere på eller ej. Charms er gratis for kvinder, men ikke for mænd.
Happn markedsfører sig på at være den app, der muliggør at følge op på hverdagens små crushes. I deres markedsføringsvideoer ses smukke, unge mennesker, der i forskellige hverdagssituationer passerer hinanden, synkront vender sig nysgerrige om eller kortvarigt får intens øjenkontakt. Herefter kan de finde hinandens profiler på Happn og i ro og mag tage den første kontakt.
Happn har på kort tid vundet stort indpas og er nu en reel fremtidig trussel for det ellers meget populære Tinder. Og det er der ikke noget at sige til det, for modsat Tinder, forekommer Happn at være mere stueren, fordi der rent faktisk har fundet en form for fysisk møde sted, inden den første interaktion.
Da Elektronista testede Happn, var forventningerne store. Efter nogle måneders brug må vi dog konstatere, at det romantiske billede krakelerer, og at vi sjældent kan genkende processen forud for et match, som den fremstilles gennem Happns markedsføring. Først og fremmest er det sin sag at finde de mennesker, man har ”crossed paths with”, fordi der konstant akkumuleres nye profiler i ens feed. Ikke mindst hvis man som os arbejder i indre København, hvor der passerer rigtig mange mennesker i løbet af en dag. Det bliver hurtigt stressende at skulle gennemgå en stor mængde profiler for at finde netop ham den pæne, som smilede til dig nede foran Magasin, og som jo i øvrigt også kun dukker op, hvis han har en Happn-profil. Det er faktisk meget sjældent, at et match faktisk foregår som følge af et fysisk møde eller intens øjenkontakt, som det skildres i Happn-videoen. De fleste profiler dukker bare op, fordi man passerer hinanden, eksempelvis i bil. Vi fik fx et match lige midt på den lidet romantiske strækning mellem København og Ballerup.
Vi er ikke desto mindre kommet til at bruge store mængder tid på Happn. Det har faktisk udviklet sig til en decideret afhængighed, fordi der konstant dukker nye profiler op, der skal tjekkes ud. Denne afhængighed kan eks. komme til udtryk i tilfælde, hvor app’ens tracker enten er blevet slået fra bevidst, fordi situationen kræver det, eller hvis man slet og ret ikke har fået sin telefon med sig. I disse situationer kan det være en næsten angstfremkaldende følelse at passere én, der ud fra en hurtig vurdering potentielt set kunne have været ens livs kærlighed, for efterfølgende har man jo ikke mulighed, for at finde vedkommende igen.
Og det er netop det paradoksale ved dating-apps som Happn: De er indirekte med til at forhindre spontane møder mellem mennesker, fordi der er mindre at miste ved ikke at tage direkte kontakt i øjeblikket, men i stedet at satse på at kunne finde den potentielt udkårne på app’en senere. Desuden medvirker den konstante akkumulation af matches til, at man som bruger kan tillade sig at vente med at lægge for meget energi i en bestemt date, for det kan jo være, at der dukker noget bedre op om lidt.
Happn er helt sikkert ikke det sidste, vi ser til dating-apps, og det bliver interessant at se, hvad de næste store ting på dette marked bliver. En app der i højere grad gør brug af algoritmer, som kan målrette brugerens præferencer til specifikke matches, vil være vores gæt.
Del dine tanker?