ELEKTRONISTA ANBEFALER – MÅNEDENS BEDSTE SPIL

3 Min læsning

Af Mikkel Winther

Det at købe et spil er efterhånden blevet lige så stor en udfordring som at vælge en god film. Derfor vil Elektronista nu hjælpe dig! Hver måned navigerer vi igennem junglen for dig og finder frem til 3 fantastiske spil. Så kan du nøjes med at have det sjovt.

 

New Super Mario Bros. 2

Super Mario er en af de mest ikoniske og elskede spilfigurer nogensinde, og i hans nyeste spil handler det kun om en ting – guldmønter!

Spillet går nemlig ud på at Mario, i denne krisetid, skal indsamle en million guldmønter, og det sender ham ud på et storslået eventyr igennem en masse baner med klassisk Mario underholdning.

Hele idéen om at samle guldmønter er super sjov, og den giver et helt nyt pift til serien. For nu går den over stok og sten i jagten på flest mulige guldmønter. Nu handler det ikke kun om at komme i mål, men at komme i mål med flest mulige mønter.

I sidste ende er det dog stadigvæk et klassisk Mario spil, og et af de bedre af slagsen der uden tvivl er en sikker julegave til store og små. Vi anbefaler det uden tøven.

Elektronista anbefaler til:

– Mario fans, store som små

– Dig der har en Nintendo 3DS og mangler et nyt spil

– Hvis du skal overkompensere for din for lave løn

Findes på: Nintendo 3DS (set til 292,-)

Sleeping Dogs

Velkommen til Hong Kong. Byen der er badet i neon og stedet hvor de spiser hunde. Men bare rolig, i Sleeping Dogs bliver ingen hunde spist, der er faktisk ingen hunde med. I stedet tages der fat i en anden klassisk Hong Kong tradition – kampsport.

Det er et spil, hvor der er action fra start til slut og det meste af tiden involverer den action faktisk ikke pistoler. I stedet er det i bedste Bruce Lee stil med masser af cirkelspark og hurtige armbevægelser, når du som undercover politimanden Wei Sheen arbejder dig igennem Hong Kongs kriminelle underverden.

Sleeping Dogs er en intens og spændende moderne fortolkning af de klassiske Hong Kong actionbrag med en fantastisk historie. Et spil der er perfekt til at gå efteråret i møde med.

Elektronista anbefaler til:

– Dig der elsker Grand Theft Auto serien

– Alle der elsker østens mystik

– Dig der elsker en god detektiv historie

 

 

 

Findes på:

Xbox 360 (set til 377,-)

Playstation 3 (set til 399,-)

PC (set til 268,-)

Transformers: Fall of Cybertron

Findes på:
Xbox 360 (set til 399,-)
Playstation 3 (set til 378,-)
PC (set til 276,-)

Transformer har gennem de sidste par år fået en sand genoplivning takket være de populære Michael Bay filme, og nu er der et nyt spil om robotterne der forklæder sig som biler.

Dette spil har dog intet med filmene at gøre, i stedet læner det sig op af de helt ældgamle Transformers tegnefilm fra 80’erne.

Transformers: Fall of Cybertron er et rigtig sejt actionspil, der blander klassisk action med muligheden for at transformere dig om til et køretøj, så midt i kampen kan du forvandle dig til en bil, fly eller en dinosaur (Jep, Dinbots!) og få en helt anden spiloplevelse.

Fall of Cybertron passer perfekt til alle fans af Transformers – både de nye og lidt ældre. Spillet har robotterne i centrum, og deres interne konflikt er nem at følge med i, og det er et spil der er fyldt med øjeblikke som Transformers-fans vil elske. Og så er spillet simpelthent bare sjovt.

Elektronista anbefaler til:

– Fans af de nye Transformers film

– Alle der synes robotter er seje

– Dig der synes at en Transformer dinosaur er det sejeste i verden

 

 

 

Det var alt for denne måned! Hvad kigger du efter når du køber spil til dig eller familien? Og hvad spiller du selv?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + 19 =

1 Comment
  • Mads Beck
    september 4, 2012

    Det er altså nogen gode anbefalinger, sleeping dogs er er en super nyfortolkning af gta genren

    Det der transformers ser altså også spændende ud…