En af internettets største kultklassikere var gratis i 16 år – nu koster spillet penge og fans reagerer

3 Min læsning

Et af verdens mest komplekse spil er skabt af to brødre i deres fritid og er givet gratis væk. Efter 16 år prøver de nu at tage penge for det.

Hvis du er rigtig nørdet, så har du måske hørt om ‘Dwarf Fortress’. Det super komplicerede, grimme og underlige spil som gennem 16 år havde tryllebundet en helt speciel gruppe af mennesker verden over. Spillet blev lavet, og holdt ved lige gennem alle årene, af to brødre, Zach og Tarn Adams, der begge brugte deres fritid på at lave den mest dybdegående og komplekse simulation af hvordan livet ville se ud for en koloni af dværge, der gravede sig ind i et bjerg og forsøgte at overleve derinde.

Selve spillet er en slags mix af The Sims, Lemmings og et strategispil som Civilization. Du har et koloni af dvære, som du skal sætte igang med opgaver. Men hver eneste lille tænkelig, og utænkelig, detalje er kodet ind i spillet. Så dværgene har individuelle humører, lyster, talenter og personligheder der alle påvirker verden omkring dem. Ligeledes påvirker verdenen også dværgene, så hvis de graver for tæt på en flod bliver gangene oversvømmet og det kan måske skabe andre uforudsete problemer.

Kønt er det ikke – Det originale Dwarf Fortress havde ingen grafik, men viste alt som symboler i forskellige farver

Kompleksiteten i ‘Dwarf Foretress’ var det der skræmte og tiltrak lige dele af mennesker, og gennem spillets 16 år har det vokset sig evigt større, med nye kompleksiteter, simuleringer og været spillet som kunne spilles forevigt. Det var det perfekte nørd-kult hit. Og så var det helt og aldeles gratis.

Fra gratis-udgave til betalt-udgave

Men efter 16 års gratis arbejde, blev den ene af brødrene, Zach, ramt af hudkræft og det udløste en enorm stor hospitalsregning og løbende udgifter til medicin og genoptræning. Det fik brødrene til at indse, at hvis de skulle blive ved med at arbejde på deres livsværk i form af ‘Dwarf Fortress’, så var de nødt til at ændre ved hjørnestenen af spillet – nemlig prisen på det.

Den opdaterede 2023 udgave af Dwarf Fortress har fået en visuel overhaling, og et stort fokus på at være mere imødekommende for nye spillere

Så efter at have været gratis at spille i 16 år, kom ‘Dwarf Fortress’ ud på spiltjenesten Steam hvor spillet kostede 216,- kr. Samtidig med at spillet begyndte at koste penge, lancerede de to brødre også en mere brugervenlig udgave af spillet, med noget så banebrydende (for ‘Dwarf Fortress’ altså) som grafik, i stedet for kun at være tekst og symboler på skærmen, og forskellige introduktioner til spillets mange komplekse systemer og muligheder.

Du gætter aldrig hvordan internettet så reagerede

Og nu tror du sikkert, at internettet gik fuldkommen amok og blev rasende over at deres spil pludselig skulle til at koste penge. Men faktisk er historien den helt modsatte.

På 24 timer havde ‘Dwarf Fortress’ indtjent knap 48 millioner danske kroner. Rigtig mange af pengene kom nemlig fra alle de mennesker, der gennem halvandet årti havde spillet det ganske gratis, og nu ville give noget tilbage til skaberne af spillet. Spillet er blevet bombarderet med positive brugeranmeldelser fra dets fans, og spillet har fået en hidtidig uhørt grad af success.

Efter den livsforandrerende lancering af ‘Dwarf Fortress’ som et kommercielt produkt har brødrene skrevet til deres fans, at de nu kan koncentrere sig om at arbejde videre på ‘Dwarf Fortress’ og ikke længere skal finde ud af hvordan de skal tjene til dagen og vejen.

Du kan selv prøve kræfter med ‘Dwarf Fortress’ på Steam.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − three =

No Comments Yet.