#Fredagsstreaming – The One

1 Min læsning

Påskeferien er på vej og det ser desværre ud til at blive dårligt vejr. Til gengæld giver det dig jo så en god undskyldning for at streame serier og podcasts. Denne uges #streamingfredag byder på en anbefaling til dig der kan lide sci, tech, psykologisk drama og kærlighed.

Netflix produktionen The One er en britisk serie, som handler om et start up der har fundet den unikke kode til at matche par ud fra deres DNA. Så vi befinder os i en verden, hvor den ultimative datingservice altid vil føre til et perfekt match. Hvis altså din “The One” også er i databasen.

Serien er både spændende og tankevækkende, for undervejs svinger man hele tiden mellem at tænke, at det egentlig er en meget god idé (en masse besvær og sorger man undgår) og en helt forfærdelig idé. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at jeg holder fast i det sidste. For hvad sker der f.eks. hvis din partner tager et hår (DNA) fra din pude, for at tjekke, hvem dit perfekte match mon egentlig er?

Et plus ved serien jeg personligt godt kan lide, er at den chefen for det hele er kvinde, og at hun er ond. Flere kvindelige skurke tak.

Lad mig vide, hvad du tænker om serien? Gad du gode have sådan en DNA kærlighedstjeneste?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − 8 =

No Comments Yet.