HOLOGRAMMER ERSTATTER STJERNERNE

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Meget tyder på, at levende modeller og musikere vil blive erstattet af hologrambilleder når går til modeshows og store rockkoncerter i fremtiden.

Under et nyligt afholdt modeshow præsenterede designeren Tim Jockel en hel kollektion for brandet Florian Sigl. Men scenen var gabende tom under hele showet. Ikke én levende model trådte på catwalken. Det gjorde til gengæld det ene efter det andet luftige hologrambillede af modeller og dansere. Showet var det første hologrammodeshow og en af de største hologramevents nogensinde.

I Japan koger et station og tusindvis af forventningsfulde teenagere venter i spænding. De skriger begejstret, da idolet kommer på scenen. Men står der virkelig en rigtig popstjerne på scenen? Nej også her er scenen faktisk tom, mens en lyssøjle kaster et kunstigt billede af en 3 dimensionel tegneseriefigur ned i rampelyset. Her er  besværlige popstjerner med stjernenykker helt erstattet af tegneseriefigurer i hologramformat.

I en nær fremtid er det sandsynligt, at hologrammer vil indgå endnu mere i markedsføring, kultur og erhvervslivet. Forestil dig en butiksassistent byder dig velkommen i H&M og fortæller dig om dagens tilbud, men hun er blot et hologram. En museeumskustode guider dig i Picassos kunst- men han er kun lavet af lys. Og ved den præsentation du skal holde for kontoret i London står du midt i lokalet og fortæller- som et hologram.

Se hvordan hologrammodeshowet og en hologrampopkoncert i Japan allerede nu bruger teknologien.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − seven =

No Comments Yet.