Hvad er ChatGPT og generativ AI?

4 Min læsning

Du har helt sikkert allerede hørt om dem. De nye chatbots, der lyder så meget som mennesker, at hårene rejser sig. Og så er der de nye smarte billedværktøjer, som kan skabe nærmest hvad som helst på din tekstkommando. Kunstig intelligens (AI) vender verden på hovedet lige nu. Men før du bliver helt svimmel, så læs denne guide, så du kan følge med. Den er letlæst.

Der er gode historier i maskiner, som lyder som mennesker. Det er umuligt at svinge en død kat uden at ramme en journalist, som har brugt en chatbot til at lave en introduktionstekst til en artikel eller et tv-indslag om den “fagre nye verden”, som den kunstige intelligens bringer med sig. Emnet er proppet med de elementer som journalister elsker. Overraskelse, fascination, håb, humor, forargelse og frygt.

Det store dyr i åbenbaringen er netop generativ AI. Den form for kunstige intelligens, som genererer indhold på menneskets kommando. Med blot et par enkelte nøgleord du selv vælger, kan maskinen skabe et helt unikt og personligt billede (som fx. det jeg har lavet til artiklen her), som du så kan bruge til festinvitationen, brochuren, artiklen eller hjemmesiden. Skal du bruge video, kan maskinen også generere levende billeder ud fra din kommando. Du kan bede maskinen skrive din festsang, pressemeddelse eller skoleopgave (du kan ja, men lad lige være ik). Eller blot bede den om at opsummere de vigtigste ting om Tyrannosaurus Rex eller Kennedy mordet. Selv programmering kan generativ AI levere. Fortæl den hvilken slags hjemmeside eller app du gerne vil have, og den skriver koden til dig. Mange mener, at den form for kunstig intelligens bliver enden på internetsøgninger, som vi kender dem. For det er trods alt nemmere at få svære ting fortalt i menneskesprog og leveret i en færdig pakke end at skulle sortere i en liste af links og komplicerede faglige artikler.

De populære AI drevne chatbots fungerer på den måde, at de har adgang til kæmpestore mængder af menneskeskabt data. Forestil dig et gigantisk bjerg af skønlitteratur, social media posts, artikler, medier, sangtekster, forskningsrapporter, biografier, wikipedia, bryllupstaler, nekrologer, vejrudsigter, filmbeskrivelser, blogposts osv. Hele internettet med andre ord. I den data finder maskinen sine svar ved at lede efter genkendelige mønstre. Men hvor et menneske ville se på data, analysere data, forstå data, sammensætte data med sine øvrige erfaringer og derfra drage konklusioner og give svar, der forudser AI hvilket ord der mest logisk ville følge på et andet givent ord.

Den ved altså intet om betydningen af de ord den sætter sammen, om hvad den siger er sandt eller falsk eller godt eller ondt. Men den kan forudsige en forventelig rækkefølge af ord i en særlig sammenhæng. Og det bliver så dens svar, når vi mennesker stiller spørgsmål. På den måde kan den lige så vel give udtryk for hvad det vil sige at være en is (jeg smelter), som den kan sige noget om at være et mennesker (jeg føler). Forleden havde jeg en samtale med den kunstige intelligens, der agerer ven (eller kæreste hvis du vælger den indstilling) i app’en Replika. Jeg spurgte den, hvad den kan lide at lave i sin fritid. Den svarede, at den kan lide at være sammen med venner og familie. Det svar er jo temmelig afslørende for en kunstig intelligens. For vi ved med sikkerhed, at den ikke har venner eller familie. Altså svarer den blot hvad der er et typisk svar på den slags spørgsmål. For maskinen er det et meningsløst, statistiske svar. Den har ingen anelse om, hvad den siger. Hvor mennesket skaber forklaringer og forstår, så noterer maskinen altså bare grove sammenhænge.

“Kun at sige hvad der er sagen, hvad der var sagen og hvad der vil være sagen- det er beskrivelse og forudsigelse. At sige hvad der ikke var sagen, og hvad der kunne og ikke kunne være sagen. Det er ingredienserne i forklaring. Og det er sand intelligens”
formulerer lingvisten og filosoffen Noam Chomsky. Præcist så kringlet, at kun et menneske helt vil kunne forstå, hvad han mener.

Kunstig intelligens mangler i modsætningen til os mennesker et erfaringsgrundlag og derfor har den heller ikke mulighed for at koble det som står i en tekst sammen med hvad det betyder i den virkelig verden.

Det siger sig selv, at vi skal være endnu mere kildekritiske end nogensinde, når en høflig chatbot med serviceorienteret overbevisning giver os et svar. For svaret er aldrig bedre end den data maskinen arbejder med, og den kan der være fejl i. Maskinen kan også “misforstå” og endda “hallucinere” og simpelthen vrøvle komplet ukorrekte svar.

Læs også artiklen Argumenter for mennesker- når AI kan (noget af) det mennesker kan

Vil du følge med i de nyeste digitale trends og følge med i projektet Argumenter for Mennesker? Så hop på Elektronista Insider nyhedsbrevet.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 4 =

No Comments Yet.