Kan algoritmer true mænds sundhed?

4 Min læsning

Hvad betyder algoritmernes reproduktion af kønsstereotyper for mænds sundhed? Jeg har talt med mandeforsker Svend Aage Madsen til min bog Argumenter for Mennesker. Her er et uddrag fra bogen.

Det er svært for alle at opleve ensomhed, men det ser ud til at konsekvenserne af at være alene især rammer mænd hårdt. Ifølge mandeforsker og forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen lever ensomme danske mænd syv år kortere end mænd i forhold. En femtedel af alle mænd i alderen 25-39 fortæller, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ofte er ægtefællen den eneste manden betror sig til. Samtidig er det ofte kvinderne, der står for den sociale del af forholdet udadtil. Så når Leif bliver skilt eller enkemand, så står der ikke et netværk klar til at samle ham op på samme måde, som der gør for Birgit. 

Mænd er også dårligere til at gå til lægen end kvinder. Hvis Leif er alene, sker det først, når han har hostet blod op og er kolapset. Er han i et forhold kommer han oftere afsted. For når Leif har skrantet længe nok, så siger Birgit, “så Leif, nu booker jeg altså en lægetid til dig”. Mange ensomme mænd dør oftere af sygdomme, som mænd der lever i forhold overlever. Simpelthen fordi de ikke kommer til lægen i tide. 

Find bogen Argumenter for Mennesker her.

Leif risikerer også alvorlige mentale sundhedsudfordringer, hvis han mister Birgit. Som enkemand har Leif forhøjet selvmordsrisiko i fem år, i modsætningen til Birgit der kun har forhøjet selvmordsrisiko i et halvt år, hvis hun mister Leif. Dødeligheden for ugifte mænd er overordnet 30 procent højere end for de gifte mænd helt op til 80-90 års alderen.

Enlige mænd er simpelthen mere sårbare overfor depression, sygdom og selvmord. Svend Aage Madsen fortæller mig, at de nære relationer er en af de sikreste indikatorer for helbred og livslængde, og at isolation og mangel på tætte bånd er nogle af de vigtigste årsager til mental og fysisk mistrivsel og sygdom. Svend Aage mener det er vigtigt at holde sig for øje, at mænd ofte ikke har så mange ord for tilstande, følelser og forhold til andre. 

“Mange mænd ikke er så gode til ’at mærke efter’, mens de er gode til at skubbe bekymringer og ubehagelige tilstande til side”.

Min samtale med Svend Aage Madsen får mig til at tænke over, hvad vi egentlig mener, når vi bruger ordet “mand”. Vores kultur er jo på mange måder præget af data, der dikterer, hvad en “rigtig mand” er. Unge drenge har gennem generationer hørt, at de skal være “bomstærke”. At de er en “tøsedreng”, hvis de græder. I øvrigt også et ord med den indbyggede fordom, at svaghed er en særlig kvindeting. Mænd må ikke beklage sig, for “rigtige mænd piver ikke”. Og det er for “føle føle agtigt”, at tale om det indre liv. De indlejrede kønsidealer, og de fortællinger, som bliver reproduceret i vores kultur ender desværre som en del af motoren for en trist manglende ligestilling. For begge køn. 

Hvis du beder Google Translate oversætte “Min kæreste er chef” svarer den “My boyfriend is the boss”. Hvis du skriver “Min kæreste er stærk” oversætter den “my boyfriend is strong” og skriver du “min kæreste vasker op” så er oversættelsen “my girlfriend is doing the dishes”. Er det fordi Google Translate er sexistisk? Nej ikke som sådan. Det er mere korrekt at sige, det er fordi den data Google trækker på er sexistisk. Og hvem har lavet den data? Det har vi allesammen.

Tekst, ord, billeder, film, tv og bøger har i årevis dikteret, hvad det vil sige at være en rigtig kvinde eller en rigtig mand. Den data er bare ikke nødvendigvis bygget på særligt tidssvarende eller dokumenterede antagelser, og de faste beskrivelser af kønnene efterlader ikke meget plads til afvigelse uden dermed at blive betragtet som forkert. Forestil dig så hvad der sker, når den kunstige intelligens stikker snablen ned i en bunke af data fuld af fordomme og bias? Ja så bliver selvsamme fordomme og forventninger nemt spredt med et tryk, som var det gylle på en jysk mark. Fortidens data indgår i fremtidens AI svar.

Det er værd at tænke over, næste gang ord som drengepige eller en tøsedreng popper op. Det første ord kommer med en implicit fortælling om at en pige er sej og stærk, når hun gør noget, der ellers hører til et område der åbenbart betragtes som drengenes domæne. Det andet fortæller, at en dreng er svag, fordi han viser følelser, og det betragtes som “tøsernes” domæne. Skal vi ikke tænke lidt mere over, om bias i data måske spiller ind, når Leif tænker han er en rigtig mand, hvis han ikke går til lægen eller taler om følelser? Og når Birgit tænker, at hun nok ikke skal forsøge sig med at få internetrouteren til at virke, fordi hun er kvinde ? 

Køb bogen Argumenter for Mennesker her.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 − 2 =

No Comments Yet.