Artiklen er opdateret d. 25/12. Der er ingen bekræftede dødsfald som følge af Momo, og meget tyder på at det uhyggelige digitale væsen er mere opspind end en reel trussel.
Et mareridtsagtigt væsen truer unge på nettet. Og hvis du ikke tager imod en Momo-challenge, så sker der noget frygteligt med din familie, lyder det angiveligt. Her er hoved og hale på den omtalte digitale Momo-challenge.
Momo er egentlig en figur lavet af et japansk firma, der laver visuelle effekter. Men nogle gange får ting deres eget liv på internettet. Pranksters, der i realiteten ender som voldsmænd, bruger det skræmmende væsen, som er blanding af en tynd kvinde og en fugl, til at kontakte børn og unge på f.eks. Whatsapp. Når der er skabt kontakt, instruerer “Momo” derefter ofret i at udføre en række challenges, som ofte er af selvskadende og grænseoverskridende karakter. Til at starte med indgår børnene i en slags spil. Men børnene bliver truet med, at der vil ske deres familie noget, hvis de ikke gør, som Momo siger. Og spillets sidste challenge skulle eftersigende være selvmord. Der er dog ingen rapporterede dødsfald som følge af Momo, og noget tyder på at den virale troll er blevet kørt lidt for meget op.
Som fænomen er Momo Challenge en blanding af mobning, trolling, viralitet og elementer fra horroruniverset. Meget få børn har rent faktisk oplevet at få en henvendelse fra den såkaldte Momo, og noget tyder på, at skaberene bag Momo blot er interesserede i at køre en stemning op. Det er vigtigt at tale med ungerne om, hvad de skal gøre hvis de støder på Momo, men også vigtigt ikke at piske en stemning op som skaber unødig frygt og panik for et fænomen, der i højere grad er et viralt rygte end en reel trussel.
I Japansk kulturhistorie har det gennem lang tid været en særlig fascination af selvmordet. Fra det stolte Samurai selvmord, til de opofrende Kamikaze-piloter i midten af 40’erne og i film som Suicide Club eller kultfilmen Ringu fra 1998, hvor selvmordet kædes sammen med mystik, manipulation og det okkulte. Med 70 selvmord om dagen er selvmordsraten højere i Japan end næsten alle andre lande i verden. Det er måske derfor ikke underligt, at Momo Challenge-fænomenet ser ud til at være startet i Japan.
Som med andre internetfænomener er det svært at vide præcist, hvor meget der er viral hype, og hvor mange der rent faktisk har deltaget i Momo Challenge-“spillet”. Derfor opfordrer vi til, at man ikke skaber unødvendig frygt omkring fænomenet, da meget tyder på at Momo er viralt-opsind. Hvis du kender nogen, der er blevet kontaktet af Momo på Whatsapp, så skriv om det i kommentarfeltet.
Momo-figuren er oprindeligt Midori Hayashi’s kunst udstillet i Tokyo’s horror Art Vanilla Gallery.
Rasmus
november 19, 2018Som Danmarks førende medie for digital trendhunting, design, nye medier og online kultur, går jeg ud fra at i selv har kontaktet momo på WhatsApp, og jeg kunne derfor godt tænke mig at se nogen eksempler på de challenges I har modtaget. Jeg er især interesseret i de challenges der er selvskadende, og som opfordrer til selvmord. Min interesse skyldes at jeg selv har børn i den alder der angiveligt er i farezonen, men min oplevelse er, at artikler som denne har skræmt livet af forældregruppen på mine børns skole, med det uheldige resultat, at forældregruppen så har skræmt livet af børnene ved at advare mod denne mono, uden at mine børn tilsyneladende på forhånd har stiftet bekendtskab med fænomenet. Jeg har selv forsøgt at sætte mig ind i hvad det går ud på, så jeg ved hvad jeg skal tage af forholdsregler ifht mine børns gøren og laden på nettet, men min oplevelse er, at det er markant lettere at finde artikler der advarer mod fænomenet, og fortæller udokumenterede historier om børn der begår selvmord, end det er at finde selve fænomenet. I hvert fald i den form som advarslerne beskriver det. Håber i kan hjælpe mig
Mvh en bekymret far der ikke ved om han er mest bange for momo eller forældregruppen