NEM GUIDE TIL FLADSKÆRME-HJÆLP?

2 Min læsning

Januarudsalget er på sit højeste og der er mange penge at spare på f.eks. fladskærme. Hele 30% af jer der er på tilbudsjagt efter elektronik kikker faktisk på TV fortæller en undersøgelse lavet af LG.

Det er vigtigt, du finder det fjernsyn som passer dine behov. Elektronista vil lave en stærk men overskuelig “print ud og tag med” guide til tv-shopping. Vi vil gerne have din hjælp! Du kan være med til at udvikle guiden og hjælpe andre ved at skrive, hvad du ellers synes er det vigtigste, når en begynder køber fladskærm. Vi har lagt ud med nogle væsentlige spørgsmål og en kort forklaring af de forskellige skærme. Hvad mangler vi? Hvad skal man passe på? Vi samler det hele til én stærk “how-to” guide til fladskærme, når vi har hørt hvad I  synes.

Vigtige spørgsmål du skal kunne svare på:

Vil du bruge dit tv til at se analogt eller digitalt tv?

Vi du tilslutte spillekonsoller som f.eks. Xbox eller Playstation? (Så skal være plads til bevægelse omkring dit tv)

Vil du gerne på nettet via dit tv?

Er du interesseret i video-on-demand? Altså leje af film direkte på dit fjernsyn?

Hvor skal dit tv stå? I stuen? soveværelset?Køkkenet? Og skal det hænge på væggen eller stå på en fod?

Vil du gerne have et tv med lavt energiforbrug?

Hvad betyder forkortelserne?

  • LED – Hvis du vil have god billedkvalitet og ultra tyndt design. Dybere sorte og mere realistiske farver (den sorte farve er vigtig i tv sammenhænge). LED bruger mindre energi end LDC men ligger ofte i den dyre ende.
  • LCD – Justerer automatisk lysstyrke, kontrast og farvebalance for at forbedre billedkvaliteten. Fåes i mange forskellige størrelser og prisklasser.
  • Plasma – leverer blødere og skarpere billeder i hurtigere scener. Rigtig velegnet til film og derfor et godt valg til hjemmebiografen eller rum uden for meget lys.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 4 =

6 Comments
  • Pia
    januar 18, 2011

    Rigtig god ide! – står lige overfor at skulle investere i et nyt fladskærmstv – og for mig (enlig mor til to børn) er prisen afgørende

    – og så ved jeg at det skal være MPEG4 – men jeg aner ikke hvorfor?
    og hvad betyder det at der skal være indbygget DVB-C modtager?

    Derudover skal jeg have 3 spilkonsoller tilsluttet, Wii, PS3 og PS2, så hvilke stik skal jeg være sikker på er i fjernsynet så jeg kan tilslutte konsollerne (- og de skal helst være tilslutte på en gang så vi ikke skal skifte stikket ud hver gang vi skifter konsol)

  • Lars Sommer, SommerCPH
    januar 18, 2011

    Hej Pia,

    Du får lige lidt betegnelser her:
    – DVB betyder en digitaltuner, kort fortalt. Det er den som giver lækre skarpe billeder. Kommer i en del forskellige udgaver, hvor de væsentligste er:

    – DVB-T (Terristiel) – Dvs. digital via luften.
    – DVB-C (Cable) – Til kabeltv ala YouSee etc.
    – DVB-S (Satellit) – Til dem med parabol.

    Der var den store Mpeg2/Mpeg4 problematik, og forskellen er at Mpeg4 kan tage imod de såkaldte HD (højopløsnings) signaler!

    Når prisen er afgørende vil jeg give dig samme råd jeg gav til min bror, da han købte “julegave til deres nye drengeværelse”: Besøg PriceRunner!

    Se her: http://www.pricerunner.dk/cl/2/TV

    For dem som ikke er meget inde i fjernsyn kan det være en rigtig møgverden at komme rundt om, der er så meget du skal tænke over osv! Hvis du kigger på listen er den førstes skærm, som i øvrigt er en nyere model af den jeg selv har og er virkelig glad for, en Sony KDL-40EX500. Der er flere fordele ved den skærm:

    – 4444 kroner for en skærm som har et lækkert billede
    – Kan købes i elgiganten, hvilket gør det dejligt nemt (der står online pris, men jeg har aldrig fået nej til at købe til onlinepris i deresvarehuse – vi fik endda en ekstra DVD med til den min bror købte)
    – Billedet står utrolig skarpt og det er forberedt til det hele!

    Og i den skærm er der både HDMI til din PS3, komponent til din Wii og et SCART til din PS2 (eller det rød/gule/hvide hvis man kører med det i stedet).

    I mine øjne er det det bedste bud på en prisbillig skærm ift. et “familiebehov”.

  • Claus Bülow Christensen
    januar 18, 2011

    Det går generelt så stærkt med fladskærmsudviklingen, at køb på udsalg kan være problematisk!

    De nye modeller kan vildt meget mere end de gamle – DLNA, netværksforbundne, VOD tjenester, digitale MPEG4 tunere til både kabel, satellit og DVB-T, optage på USB diske, 3D og meget mere.

    De nye er ikke dyre, og giver altså meget merværdi – og producenterne har travlt med at blive af med gamle modeller på udsalg! Så jeg tror mange skal overveje, om man skal have en udsalgsmodel eller om merværdien fra den nye generation fladskærme er besparelsen værd…

  • Rasmus Larsen
    januar 21, 2011

    Gode råd til fladskærmskøbet:

    – Glem specifikationer: Når du køber fladskærm, skal du glemme specifikationerne. En fladskærm giver en visuel oplevelse, og det er meget svært at beskrive noget visuelt ud fra tal. Specifikationer måles også forskelligt, og f.eks. det reelle kontrastforhold er sjældent højere end 2000:1 på trods af, at producenten praler med 2.000.000:1. Et billede kan ikke angives med tal, så brug i stedet dine øjne og kig dig frem til det bedste Tv. Full HD er heller ikke nogen garanti for god billedkvalitet.

    – Lad vær med at købe for billigt: Ofte kan det betale sig at lægge en smule mere i bøtten og få et bedre Tv. Med bedre menes ikke nødvendigvis flere funktioner, men primært bedre billedkvalitet. Der er en nedre grænse for, hvor skrabet et Tv kan være, før det går kraftigt ud over billedet, så lad vær med at købe de billige varehus-modeller på tilbud, hvis du søger en skærm til stuen. Med danskernes tårnhøje Tv-forbrug, vil de fleste nok blive glade for beslutningen i længden.

    – Størrelse/afstand?: På gamle billedrørs-Tv gjaldt komma-reglen, hvor 28 tommer blev anbefalet til 2,8 meter. I den digitale verden med fladskærme og HD-opløsning, er denne regel forældet. Et digitalt signal og HD-billeder er langt bedre og for at vække de flotte billeder til live, anbefales en større skærm. Til de fleste hjem vil 37-42 tommer være optimalt, men helt op til 50 tommer skærme er ikke ualmindelige i dag, hvis man sidder mere end 3-3,5 meter fra sit stuealter. Husk også, at fladskærmen kan komme op på væggen, hvilket typisk flytter den 50-70 centimeter længere væk fra sofaen end det gamle billedrørs-Tv.

    – Tunere, Internet, 3D osv? Hvert år introduceres nye funktioner i fladskærmene og i 2010 og 2011 bliver der specielt slået på 3D og Internet. Køber man en dyrere fladskærm, medfølger disse funktioner, men i dag behøver man ikke at gå målrettet efter dem, hvis man køber Tv i mellemprisklassen. Internet lyder smart, men udvalget og tjenesterne, som man kan se video fra, er stadig for begrænsede. 3D er spændende, men der findes stadig meget få 3D-film. Vigtige funktioner omfatter derimod de digitale tunere. Man skal være opmærksom på, at digitale tunere findes i tre forskellige typer, som hver retter sig mod forskellige måder at modtage Tv på: DVB-T (til husantenne/stueantennen), DVB-C (til kabel-tv / hybrid-net) og DVB-S (til parabol). Det anbefales også at gå efter funktioner såsom USB-optagelse, der åbner op for optagelse af Tv-programmer.

    – Energiforbrug: Vi skal værne om miljøet og fladskærmene er efterhånden blevet mere energivenlige over en bred kam. Det er i dag de fladskærme med LED-belysning, der sluger mindst strøm, men det er også vigtigt at understrege, at fladskærmen kun udgør en meget lille del af hjemmets strømforbrug. Hvis man virkelig vil værne om miljøet, så bør man nok i stedet starte med at kigge på enheder såsom køleskabet, opvaskemaskinen, vaskemaskinen og tørretumbleren. Forskellen på de mest strømslugende og mindst strømslugende fladskærme, kan ofte tælles i nogle hundrede kroner ud over et helt år.

    /Rasmus Larsen

    • christiane
      januar 21, 2011

      Tak Rasmus ! Fantastisk input!
      kh
      Christiane

  • Anders
    januar 23, 2011

    Vil gerne gentage Rasmus’ anbefaling af at man stoler på sine egne øjne og tager et grundigt kig på de skærme man er interesseret i. Helst med både spil, tv og især film.

    Og at det nok stadig lige nu er bedre at bruge pengene på billedkvalitet fremfor features som netvideo og 3D…

    Men!

    For det første er det ikke altid til at komme til at lave grundige gennemsyn i almindelige butikker, for det andet er det ret vigtigt bagefter at søge viden om hvordan man bedst indstiller sit tv – fx på Rasmus’ flatpanels.dk (hvor der i øvrigt i dén grad bliver gået i dybden med anmeldelser og specifikationer for dem, der gerne vil vide lidt mere end de firmaerne selv oplyser…).

    PS. Er selv på skærmjagt og glæder mig voldsomt til at se de tv LG og specielt Panasonic viste på CES… :-)