NOKIA LUMIA 920 -TYK OG TUNG

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Christiane Vejlø har været i prøverummet med Nokias nye flagskibstelefon og funderer lidt over om en Lumia 920 passer i størrelsen.

Lumia 920 er en telefon Nokia har satset rigtig meget på. De har droppet deres eget gamle Symbian styresystem til fordel for Microsofts Windows. Nu er den nyeste version af Windows til smartphones nemlig Windows Phone 8 endelig klar og det er det Lumia 920 har ventet på.

Jeg har været ret begejstet for de andre telefoner i Lumia serien. Rigtig fint design og Windows Phone i sig selv virker både innovativt og lovende. Samarbejdet mellem Microsoft og Nokia har også betydet at Microsoft har fremhævet Lumia serien, og nu især Lumia 920 modellen. Senest så vi det da den var den første telefon som blev vist frem før HTC og Samsung til Windows Phone 8 launch arrangementet. Ikke desto mindre er det her samarbejde noget vigtigere for Nokia end for Microsoft som jo hurtigt kan fremhæve andre partnere hvis Nokia flopper. Hvilket de faktisk allerede gjorde i invitationen til arrangementet, hvor et billede af en HTC model var fremhævet (av den må have gjort lidt ondt på Microsofts finske kæreste).

Men kommer Nokia til at floppe med Lumia 920? Jeg vil så gerne sige nej. Det er faktisk en telefon jeg har set rigtig meget frem til og ønsker alt muligt held og lykke. Men efter at have set ganske kort på den igår, har jeg desværre mine tvivl. Godt nok er jeg stadig meget begejstret for Windows Phone 8 styresystemet og kameraet med Pure View teknologien skulle være helt fantastisk, men det lækre, tynde og smarte design fra de tidligere Lumia telefoner har taget ganske voldsomt på i vægt. Man sidder faktisk med telefonen og tænker- “hey du virker lidt kvapset i det”.

Lumia 920 er også så tung, at jeg sad og blev næsten øm i håndleddet af at holde den i længere tid. Jeg kom faktisk lidt til at tænke på de der super robuste, tykke og farveskrigende håndværkertelefoner som engang var populære i felten. Sådan et lidt “ja køn er den ikke men den kan tåle at blive tabt fra et byggestillads” telefon. (det tror jeg bare ikke Lumia 920eren kan, men jeg kan tage fejl).

Jeg har som sagt ikke haft lang tid til at teste den nye Lumia 920 fra Nokia, men mit første indtryk er altså ikke helt positivt.Jeg har det sådan at når jeg “prøver” en gadget på, så skal den passe mig, ligesom når jeg prøver et par nye jeans. De tekniske specifikationer er selvfølgelig vigtige og jeg vælger sjældent produkter som ikke er high end på den front. Men når det så er på plads, så kan det være noget andet – måske endda noget udefinerbart som bare gør, at det virker forkert.

Og lige nu er Nokia Lumia 920 modellens oppustede krop og tunge vægt altså umiddelbart nok til at sætte en stopper for min begejstring. Og mon ikke det er sådan de fleste har det når de skal anskaffe sig en ny mobiltelefon? Det handler jo rigtig meget om mavefornemmelse og om hvad man synes man passer godt sammen med og grundlæggende har det godt med. Nokia 920 er sikkert på alle mulige måder en rigtig smart maskine og jeg er sikker på ingeniørerne har arbejdet hårdt. Men udfordringen for den her telefon kan blive situationen, hvor mennesket står i butikken og løfter den gumpetunge Lumia 920 og samtidig tager fat i den fjerlette iPhone 5 (Lumia 920 165 gram- iPhone5 112 gram) eller skeler til HTC eller Samsung alternativer.

Hvad tænker du om Nokia Lumia 920? Hot eller not?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + fifteen =

8 Comments
  • Dan Jensen
    november 8, 2012

    Totalt hot!!! Det var dog en tynd kop te af en anmeldelse. Der er stort set intet om alle de mange, mange kvaliteter ved telefonen, der gør den overlegen på mange punkter i forhold til Android og iPhone 5. Det er blot en udbasunering af, hvor tung den er. Men er den så, så tung som anmelderen påstår. Min iPhone 4s med bumper er faktisk tungere, og den har jeg ingen problemer med at holde! Se her hvad realiteterne er:
    http://i.imgur.com/3IWdv.png?1

    • Claus
      november 8, 2012

      Jeg overvejer også at købe den, men har ikke prøvet at holde den endnu. Overvejer også de andre win8 alternativer.

      Dan, interesant billede. Spg. er vel hvorfor den føles så stor og klodset, når den vejer så lidt.

    • christiane
      november 8, 2012

      Hej Dan
      Tak for din kommentar. Nu er det ikke en anmeldelse men et første håndsindtryk som der også står i teksten. Jeg prøver at repræsentere de mange købere som ikke har mulighed for at teste telefonen mere end det de kan i butikken inden et køb, og her tror jeg vægten og den generelle førstehåndsoplevelse kan blive et problem for andre end mig. Jeg er sikker på det er en super god maskine- som jeg også skriver. Men der er bare også andre faktorer der spiller ind når folk køber mobil. Som f.eks. deres umiddelbare følelse med produktet. Og min var altså at produktet er for gumpetungt.
      Bedste hilsner
      Christiane

      • Dan Jensen
        november 8, 2012

        Hej Christiane

        Uanset om du kalder det for et førstehåndsindtryk eller en anmeldelse skylder du de mange købere, der står over for at vælge telefon, og som du gerne vil vejlede at være bare en smule mere nuanceret. Dit førstehåndsindtryk giver indtryk af, at her har vi en telefon, der giver tidlig seneskedehindebetændelse, og som man som køber bør holde sig fra. Bl.a. skriver du: “…men det lækre, tynde og smarte design fra de tidligere Lumia telefoner har taget ganske voldsomt på i vægt. Man sidder faktisk med telefonen og tænker- “hey du virker lidt kvapset i det”. Jo, i forhold til Lumia 900 har den taget 25 gram på, men 920(10,7mm) er faktisk tyndere end 900’eren(11,5 mm). Kunne det tænkes, at nogle af køberne rent faktisk gerne vil have en lidt tungere telefon, der f.eks. udstråler kvalitet og holdbarhed? Kunne det tænkes, at køberne gerne giver køb på de 25 gram og vil have alle de mange teknologiske nyskabelser Lumia 920 også har. Synes du de bliver godt repræsenteret i din tekst?
        Venlige hilsener
        Dan

      • Klaus Kjelstrup
        november 9, 2012

        Efter selv at have taget min 920´er ud af boxen kan jeg ikke umiddelbart nikke genkendende til din oplevelse af den.
        Men vi er jo heldigvis forskellige, og det er vel en smagssag. :-)

        Hvis man er vant til en lille bitte iPhone, eller kommer direkte fra en Nokia 8210, så kan Lumia 920 måske godt virke lidt stor. Men har man leget med HTC´s One X eller Samsung Galaxy S3, som mange foretrækker pga skærmstørrelsen, så får man ingen problemer med størrelsen på Lumia 920.

        Her er hvordan jeg oplevede de første 2-3 minutter med den nye Nokia mobil: http://phonetastic.dk/?p=188

        Dbh.
        Klaus Kjelstrup

        • christiane
          november 11, 2012

          Hej Klaus
          Jeg glæder mig også meget til at tage et nærmere kik. Hvem ved måske kan den daglige oplevelse kompensere for overvægten :-9
          Christiane

  • Morten
    februar 12, 2013

    Jeg har nu haft en Lumia 920 i et par uger. Efter at have kravlet op ad Win8 Mobile læringskurven – samt vænnet mig til at tage godt fat om de rundede kanter, så telefonen ikke smutter – så er jeg faktisk overordentlig glad for den. Apps udvalget er rigeligt til mit brug, funktionerne er brugervenlige og godt gennemtænkte, og så virker det meget enkle Modern user interface rigtig godt. At tage noget så komplekst og gøre det så enkelt er nærmest kunst, og det er en nydelse at bruge. Det er en rigtig lækker, high-end telefon.
    Skulle vi snakke om forbedringspotentiale, så må det være, at forenklingen har gemt nogle indstillingsmuligheder væk/udelader dem. Somme tider tænker man ‘ja selvfølgelig, det skal telefonen bare kunne finde ud af selv (og det gør den godt)’, men andre gange føles det som en begrænsning, et tilbageskridt i forhold til tidligere tiders mylder af knapper og menuer. Her har Windows åbenhed altid haft en force ift. Apples lukkede univers, og det bør de nok passe på med at give køb på.
    Jeg formoder dog, at det er noger fremtidige versioner vil addressere.