NOKIA VIL NÅ KVINDERNE- MED PINK NEGLELAK

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Nokia vil gerne sælge telefoner til kvinderne og de har derfor designet- en neglelak. Giver det mening?

Nokia har lagt en strategi for at nå de kvindelige brugere og den er lyserød. Vi har tidligere set den Barbieinspirerede N8 kampagne Freedom, og nu er tiden kommet til at lokke til at  kvinderne til købe en mobiltelefon fordi den kommer med en matchende lyserød neglelak. Lumia 900 modellen lanceres i en hot pink version med en tilhørende specialdesignet neglelak.

Go pink with Nokia Lumia 900 kvindekampagnen skruer max op for lyserøde balloner,  cupcakes, cocktails og desserter. Mens der er ikke umiddelbart nogen omtale af telefonens ellers så udmærkede evner. Og det på trods af at undersøgelser gang på gang viser at kvinder er interesserede i smartphone features. Alt det som gør livet lettere, mere effektivt og sjovere.

At gå efter kvinderne er en forretningsmæssig rigtig klog strategi. I følge tal fra Nielsen er der nu flere kvinder end mænd som bruger smartphones. Kvinderne er meget aktive med deres smartphones og bruger dem mere end mænd til f.eks. sms, sociale netværk, spil, foto og online shopping. Oven i det har kvindernes indflydelse på op til 85% af alle teknologiindkøb.

Men hvordan når man som smartphone producent bedst fat i kvinderne? Apple har været ret gode til at få kvindernes opmærksomhed med iPhone uden nogen kønsspecifik markedsføring. HTC har gjort et godt forsøg med HTC Rhyme som godt nok er udviklet til kvinder men uden at fokus ligger på en kønsstereotyp farve men i stedet på produktets funktioner. Før det ligger der en lang række af “pink it shrink it” eksempler på telefoner der tager for givet, at skal man sælge teknologi til kvinder, så skal den være pakket ind i et  lyserødt univers.

Andre brands har formået mere subtilt at appelere til kvindelige fashionistas uden at spille det pink farvekort. LG står f.eks. bag en Prada Android telefon og HTC taler også fashionsproget på den mere underspillede måde med den sorte kampagne for HTC One X.

Personligt synes jeg det er godt at telefoner bliver tilbud i mange forskellige farver. Selvfølgelig har det en betydning, hvordan vores telefon ser ud og det er dejligt at have meget at vælge imellem. Jeg har heller ikke noget imod lyserøde produkter, hvis det blot er én farve blandt et udvalg af mange og ikke en der bliver trukket frem med det ene formål at lave en kampagne til kvinderne. Vi vil altså ikke have lyserød bare fordi vi er kvinder.

Jeg går næsten altid med neglelak og i princippet kan jeg godt se det sjove i en enkelt aften at vælge en neglelak, der matcher min gadget. Problemet er bare, at det ALTID er det lyserøde tøseunivers Nokia trækker på, når de skal vise, at de også henvender sig til kvinder, og det synes jeg er synd. Nokia 900 er en virkelig fed telefon, med en masse fantastiske features. Men dem er jeg bare bange for, at der er mange som overser, når Nokia har i stedet bruger deres taletid på at råbe højt om neglelak og farven pink.

Det er en smartphone. Burde den ikke være fed nok i sig selv? Burde den ikke have features og design som i sig selv kunne appellere til kvinder?

Hvad tænker du? Er lyserød neglelak, manicure og skønshedseksperter den rigtige strategi for at få en smartphone til at finde vej til kvindernes lommer eller kunne Nokia henvende sig til damerne på en anden måde?

Nokia lancerer Lumia 900 neglelakken til en række pop-up neglesaloner i USA. Som videoen viser er talspersonerne eksperter i neglelak og ikke i mobiltelefoner. Lad os da for Guds skyld ikke håbe, at Nokia så ikke har et team af koboltblå poloklædte mænd linet op til eventen til at svare på spørgsmål om selve mobilen, fordi piger “jo ikke ved noget om teknik”.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

six + ten =

5 Comments
  • Susanne
    august 2, 2012

    Til det har jeg kun een kommentar…Jeeez…..jeg synes pink markedsføring er noget af det mest kiksede!

  • Karina
    august 3, 2012

    Jeg synes det er vildt fornærmende og nedværdigende! Who gives a shit about pink nail polish??
    Jeg har ikke en eneste mand i min omgangskreds som har mere, eller for den sags skyld -lige så meget- forstand på mobiler/ gadgets som mig. Og alligevel bliver jeg talt ned til, gang på gang, fordi gadgets udviklere ikke kan få ind i deres hoved, at kvinder bare er bedre på det område.
    Nu er jeg inkarneret iPhone fan, men var jeg ikke det, ville jeg ikke give den omtalte Nokia mobil en eneste chance, i protest imod deres meget snæversynede, ensporede og nedværdigende markedsføring!

  • Anne
    august 9, 2012

    Ideen havde givet mening hvis Nokia havde allieret sig med et makeup mærke og matchet dennes ex. sommerkollektion (tænker her Essie der lancherer fire farver) – Det havde da været overskueligt og ville absolut havde appelleret til mig, for så ville jeg forvente at de havde tænkt det igennem. Men det må jo være en flok ingeniører, der har Barbie som billedet på kvinder – og ikke uddannede marketing folk, der sidder hos Nokia. Kan virkelig ikke forstå alt virksomhederne ikke er kommet længere?! Min 10 årige niece er kommet over den pink face, hvorfor er de ikke?

  • Gitte
    august 10, 2012

    Mund ikke de skal ændre deres målgruppe til små-piger fremfor kvinder?

    • christiane
      august 10, 2012

      Hej Gitte Tjekkede du linket til N9 filmen? Det er faktisk pointen i den artikel :-) Christiane