Nu er selv køleskabsmagneterne online
Af Leif Bomberg
Invoxias nye Triby forvandler køleskabsdøren til et infocenter med trådløs musik, sms og håndfri telefoni.
Køleskabsmagneter kan være meget skægge og såmænd også lidt praktiske til at hænge små beskeder på til resten af familien.
Køleskabet er jo på mange måder boligens centrale gadget, som alle – store som små – har ærinder i.
Franske Invoxia har nu barslet med moderne tiders køleskabsmagnet – Triby – der naturligvis er online via husets trådløse netværk og Bluetooth. Det gør, at Triby kan meget mere end se sjov ud på køleskabsdøren.
Triby kan f.eks. fungere som en trådløs køkken-højttaler, som man streamer musikken til via smartphone eller tablet.
Man kan også sende beskeder, sms og emails til Triby, der så viser dem på sit lille sort/hvid e-ink display. Notifikationer markeres samtidig med små farvede vinger på siden af magneten.
Man kan sågar ringe til Triby og benytte højttaleren som håndfri telefon, hvis der skal gives vigtige beskeder, som ikke kan indeholdes i en sms.
Triby kommer på markedet til sommer til priser fra 199 USD – ca. 1.200 kroner. Med i prisen følger en alsidig app til iPhone og Android….
Jan
februar 9, 2015En fin lille gadget. Alternativt kunne man klistre en billig tablet fast til køleskabet. Så har du pludselig en del flere muligheder. Lidt gaffatape og en billig Denver-tablet, og så er du godt kørende :)
Cecilie
maj 15, 2019Smart og hyggelig ide!
-Bare der altid er kaffe på kanden ;)