Ny dansk madapp stjæler opmærksomheden

3 Min læsning

Denne uge har den danske mediebranche været helt oppe at køre over to nye danske tech-produkter, og det er da mega fedt. Min telefon kimer med journalister, der gerne vil have en analyse af den nye ID2ME danskproducerede smartphone og Feast- den nye danskproducerede opskriftsapp.

Jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker og haft begge produkter i hånden. Her er mine tanker om Feast.

Feast Opskriftsapp

Feast-appHvad kan den?: En app, som samler lækre opskrifter fra kendte madprofiler som Christian Bitz, Sif Orellana, Umahro Cadogan, Thomas Rode m.fl. Pretty much anyone who is anything inden for det felt. Man vælger sine særlige madbehov blandt kategorier som f.eks. low carb, vegetar, pesco-vegetar. Man får så præsenteret en række retter.

Hvem står bag?: Jacob Jønck har allerede bevist sig som begavet, strategisk iværksætter. Sidste år var han med til at sælge Endomondo og MyFitnessPal til Under Armour for 3.4 mia. kroner. Jeg er sikker på, han sammensætter et stærkt team og trækker på sine værdifulde app-erfaringer og kendskab til sundhedsmiljøet fra tidligere projekter.

Det spiller: App’en er super flot! Det er en livsstilsapp, og den er oppe mod kogebøger og madblogs, så det er vanvittigt vigtigt, at lækkerhedsfaktoren er helt i top. Og det er den! Grafikken er virkelig pæn, billederne er flotte, navigationen er gennemskuelig og nem. Opskrifterne er af høj kvalitet, og de involverede kokke er etablerede navne. Segmenteringen i starten gør, at man får de opskrifter, man leder efter og en fin søgemekanisme gør det nemt at søge efter kategorier som forretter, snacks, hovedretter. Inspirationen stammer på mange måder fra Netflix, fortæller Jønck selv. Og selvfølgelig er der også internationale ambitioner fra starten. Sådan skal det være!

Dansk_opskrifsapp_feastHer er udfordringen: Prisen er høj. 69 kr.  er meget tæt på prisen for vores øvrige månedlige abonnementer som Netflix, Spotify, Apple Music og HBO. Der er en psykologisk (og økonomisk) grænse for, hvor mange abonnementer, vi kan sige ja til, og jeg tror, at for den brede del af markedet ligger andre tjenester før en dyr madapp. Man kan også vælge årligt at betale 549 kr., men det beløb ligger så langt over, hvad vi normalt bruger telefonen til at betale for, at den også er meget tvivlsom. Jeg udtalte om mig om min skepsis over for prisen til Berlingske, men de undlod så at skrive alt det, jeg syntes fungerede godt ved app’en.

Et par tanker: Jeg tror en mikrobetalingsmodel ville fungere bedre. Opskrifterne kunne sælges i små tematiske pakker af 5 stk. til 39 kr. En enkelt opskrift kunne koste 10 kr. Selvfølgelig er det bedre at få folk på abonnement, og den løsning kunne stadig tilbydes, men til en lavere pris. App’en kunne også samle mere data ind om brugeren for at kunne tilbyde endnu mere målrettede opskrifter og dermed konstant invitere folk ind. Det kunne være fx. være fødselsdage (“Dit barn har snart fødselsdag, her er verdens bedste lagkage), rejser (“Lider du af jetlag efter din rejse? Her er den perfekte juice”) osv. Og så er der hele området for specialiseret kost, hvor Feast allerede tilbyder opskrifter til f.eks. laktose- eller glutenallergi. Der er masser af flere nichér, man kan kaste sig over.

Tror jeg på den?: Jeg tror det bliver nødvendigt at se på prismodellen. Men indholdet, teamet, funding og ambitionerne er på plads. Så er vi allerede ret langt. Jeg er optimistisk.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − five =

No Comments Yet.