Nye iPads- Apple Pencil til mini

2 Min læsning

Der er nye iPads fra Apple. Den klassiske iPad Air er vokset til 10.5″, og så kan du bruge Apple Pencil på den nye iPad Mini.

De to ny Apple familiemedlemmer har begge fået et processor-boost med A12 Bionic chippen, som vi ellers kender fra Pro-generationen. For miniens vedkommende betyder de nye specs 3 gange bedre performance og ni gange hurtigere grafik. Det er godt nok til at du f.eks. kan arbejde i Photoshop på den. Truetone displayet er 25% lysere, og den virkelig god nyhed er at Apple Pencil nu også kan bruge på den mindre 7.9″ Mini skærm. Det er noget jeg personligt har savnet, da jeg godt kan lide det lille format, men bruger iPad med Pencil til alt bestyrelsesarbejde, og derfor ofte må slæbe rundt på den store model.

Jeg kan lide iPad Mini, fordi den er stor nok til at arbejde på, men lille nok til at være handy. (Og den passer perfekt til Elektronista Clutch tasken). Den vejer faktisk ikke mere end 300 gram og en opladning varer op til 10 timer. Så det er også en god rejsemakker, når man skal underholde børnene i en lufthavn uden at slæbe på ekstra vægt. Og så kan den også fungerer som kamera på turen. For- og bagkamera (7 og 8 megapixel HD) kan benyttes til både foto, video og facetime. En anden fordel ved minien er simpelthen prisen. Den starter allerede ved DKK 3399.

Den større iPad Air giver mere plads til begejstring, og egner sig godt til hjemmebrug. Den ekstra skærm i stuen eller børneværelset. iPad Air starter ved DKK 4.299 for wifi-udgaven og 5.399 kroner med plads til simkort.

Både Air og Mini findes i farverne sølv, space grey og guld i 64GB og 256GB modeller.



15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 3 =

No Comments Yet.