OK SÅ- HER ER TOP 3 VALENTINES APPS

2 Min læsning

Kærligheden rykker ind på din smartphone. Hjerter, lyserøde balloner, fnis, blomster, pjattet underholdning. På Elektronista er vi generelt ikke så meget for den slags. Men Okeyyyyy, én gang om året. Lad os få det overstået. Her er top 3 Valentines Dag apps. (Og ja- det er mandag den 14 februar).

Og lad os lige høre. Slukker du egentlig telefonen under en romantisk middag?

1. Top 100 love songs

Tud eller kys (eller kast op) til sange som “I will always love you”, “My heart will go on”, “Nothing compares to you”, “Unchained melody” og “Careless whisper”. Sangene kører i loop og kan fint sættes til en højtaler, hvis man tør indrømme over for nogen som helst andre at man søber i den slags. Hvis du bliver komplet ramt af nostalgi kan du klikke direkte videre til iTunes og købe dine favoritter. Hent 100 lovesongs

2. Photo Framer

Til de mest sukkersøde billeder af dig og din allerkæreste. Tag et billede, vælg mellem forskellige rammer og skriv en tutte-nuttet hilsen. Men lad lige være med at dele det på Facebook selvom muligheden er der. (måske bedst egnet til børn og kæledyr). Hent Photo Framer

3. Cupids arrows

Du er på dit andet glas Chardonnay og din date er endnu ikke dukket op. Ventetiden kan fordrives med et lille underholdende spil. Sigt efter hjerter med Amors pile. Måske bliver du endda så hooked, at du slet ikke har brug for kærlighed. Hent Cupid arrows

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fourteen − 8 =

No Comments Yet.