Vil du være blandt de første i verden, der prøver nogle af efterårets mest ventede spil som Fallout 4, FIFA 16 og Super Mario Maker? Så bør du slå et smut forbi Bella Centret i september.
Efteråret er fyldt med nogle af årets mest ventede computerspil, men hvis du vil smage på fremtidens spil, både dem der kommer til efteråret og næste år, så skal du i september slå et smut forbi Gamestop Expo i Bella Centeret. Messen er normalt kun for indkøbere og ansatte i Gamestopbutikker, men i år bliver der åbnet op for offentligheden, og det betyder, at du kan få lov til at prøve de mest interessante spil i 2015 lang tid før de er i butikkerne.
På messegulvet kan du opleve 2015’s største titler som:
– Fallout 4
– Star Wars: Battlefront
– FIFA 16
– Just Cause 3
– Need for Speed
Alle overnævnte titler vil du kunne sætte dig ned og spille, så du kan få lov til at prøve dem flere måneder før de er i butikkerne. Det er en helt unik mulighed for danske fans af spil, der normalt enten skal rejse hele vejen til Tyskland for at deltage i spilmessen Gamescom, eller nøjes med at se videoer over internettet, indtil spillet kan købes i butikkerne.
https://youtu.be/D5esyZPt5Jo?t=2m40s
Udover spil vil der være en masse pop-kulturs-elementer på messen, hvor virksomheder som Zing Pop Culture og Funko-POP også er til stede med de sidste nye ting og t-shirts fra blandt andet Game of Thrones, Pokemon, DC Comics, Star Wars, Nintendo og Minecraft. Deltagere på Gamestop Expo vil også være med til verdenspremieren på en helt ny figur i Nintendos utroligt populære Amiibo-serie. Deltagerne vil se figuren blive afsløret for hele verden, og du vil kunne se og røre ved figuren som nogle af de første i verden.
Billetter til messen kan købes på Gamestop Expos hjemmeside til 199,-. Messen afholdes den 17. september, og starter kl. 09:00 og foregår resten af dagen.
Shark
september 14, 2018Hvor mange funko pops havde de?