Stranger Things skaber 80’er nostalgi- De film skal du (gen)se på Netflix

3 Min læsning

Det seneste underholdningshit Netflix står bag er sci fi serien Stranger Things. De 8 afsnit er en helt vidunderlig tidsrejse tilbage til 80’erne og en gigantisk homage til især Steven Spielberg og Stephen King. Jeg har altid været virkelig stor fan af sci fi/fantasy genren. Jeg husker, hvordan jeg som barn altid drømte om at være en del af gruppen med The Goonies på eventyr. Og hvad jeg ville gøre, når (ikke hvis) jeg fandt en alien som Elliot gjorde i E.T.

Stranger things nostalgia

I Stranger Things vælter det ind med referencer til fabelagtige 80er klassikere. Fra E.T og Goonies til Nærkontakt af tredie grad, Carrie, Alien, Poltergeist, Firestarter, The Shining, Stand by me og flere. Undervejs i serien sad jeg selv og udbrød filmtitler (ja helt alene!), hver gang jeg så en lighed. Stemningen, universet og selv karaktererne minder om noget man har set før, men det er så langt fra kopivare. Det er bare virkelig godt drama og masser af kærlighed tilbage til mestrene i 80’erne. Se sammenligningen her.

Streaming universet gør det heldigvist muligt at genopleve de gamle yndlingsfilm eller f.eks. introducere dem til nye fans. Jeg har en fest med at se StarWars, Indiana Jones, E.T. The Goonies, Back to the Future og The Never Ending Story med min datter på 8. Jeg mener nærmest, det er min pligt at indføre hende i den del af filmhistorien. (Obs! Stranger Things er IKKE for 8 årige!).

Ovenstående film har jeg fundet og lejet på iTunes. Men man kan også grave guld frem på Netflix. Her 3 du bør se eller gense.

1. Stand by me
Baseret på Stephen Kings novelle af samme navn. Det er ikke science fiction eller gys, men en fantastisk dramahistorie man ikke må gå glip af. Især ikke fordi hovedrollerne indtages af ingen mindre end hedengangne River Phoenix (kæmpe 80’er stjerne der døde af en overdosis stoffer på den Johnny Depp ejede L.A klub The Viber Room- bror til Joachin Phoenix), Corey Feldman (The Goonies, Gremlins, Lost Boys- alt godt i 80’erne), Keifer Sutherland (Lost Boys, 24) og John Cusack (High Fidelity).

2. Close Encounters (nærkontakt af 3 grad)
Spielberg fra 1977 og med Richard Dreyfuss (Dødens Gab). En mand drages af et mærkeligt bjerg (Devils Tower i Wyoming. Det har jeg sgu klatret til toppen af engang!) og noget med UFO.

3. TwilightZone- The Movie
Husker du serierne? Noget mystisk mellem himmel og jord. Eller i TwilightZonen (lang tid før teenager vampyr filmene). Filmen er fra 1983.

Nørderi af nyere årgang på Netflix…

Super 8
Spielberg og J.J. Abrams (LOST, The Force Awakens) teamer op og fortæller historien om en gruppe teenageres, der bliver udsat for gevaldige prøvelser, mens de prøver at optage en film med et Super 8 kamera. Den er fra 2011 men foregår i 1979. Så (næsten) 80’er stemningen er intakt.

Hitchhikers guide to the Galaxy
En absolut klassisk nørdebog filmatiseret til blandede anmeldelser i 2005.

Ny Sci Fi på HBO!
Har du lyst til at se noget spritnyt Sci Fi ,så skal du over på HBO Nordic og have fat i Mr. Robot. Absolut genial serie hvor Fight Club møder Matrix møder True Romance. Helt fantastisk på alle mulige måder. Se den!

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 2 =

No Comments Yet.