Styr dit papirfly med en app

2 Min læsning

De fleste af os har foldet papirfly. Sikkert også i klasseværelset. Med det nye motoriserede PowerUp Dart kan man lave luftakrobatik som de professionelle piloter. Blot i miniformat.

Jeg ved ikke, om snedigt foldede papirfly stadig hører til repertoiret, man beskæftiger sig med i kedelige skoletimer – eller om det udelukkende står på smartphone-spil og -chat nutildags.

Men skulle der være nogen, som stadig synes, at papirfly er fascinerende – så kommer her et eksemplar, der er helt på højde med moderne smartphones.

PowerUp Dart er et papirfly med propeller-motor ombord og fjernstyring via Bluetooth fra en app. Takket være et skelet af superlet kulfiber er PowerUp stift nok til, at det kan foretage alskens akrobatik, mens det svæver i luften. Det kan f.eks. stige lodret op som et jagerfly, lave loops eller tage et styrtdyk.

Man kan vel kalde PowerUp Dart for en drone lavet af papir. Bare meget lettere og nok heller ikke så holdbar. I hvert fald skal man ikke lege med sit foldede hightech-papirfly i regnvejr eller lade det lande i en vandpyt.

PowerUp Dart leveres som et byggesæt, som man kan folde til mindst seks forskellige modeller. Papirflyet har en bagudrettet, batteridrevet propel, hvis hastighed man kontrollerer fra den medfølgende app til iPhone/iPad eller Android. Samme app kan bruges til at styre sideror og højderor på vingerne.

Dart har sågar en detalje, jeg aldrig har set på gammeldags papirfly. To hjul, så det kan starte og lande på f.eks. et gulv eller et bord. Man kan dog også bare kaste flyet lige ud i luften.

PowerUp Dart kan i øjeblikket forudbestilles via Kickstarter til priser fra 37 USD – ca. 230 kroner. Levering i december som en oplagt julegave. Til dit barn eller farmand, der aldrig er blevet rigtig voksen.

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 3 =

1 Comment
  • Anne
    december 7, 2019

    Hej hvor kan jeg købe power up dart i din shop? Du må meget gerne sende mig en mail