Fremtiden for det intelligente legetøj

Den seneste udvikling i Tingenes Internet er i gang med at revolutionere frikvarteret for evigt og endelig bringe Toy Story til live. Fremtiden for legetøj og fysiske underholdningsgenstande er klar: de bliver klogere, mere forbundne og fuldt ud en del af IoT. Smart toys er fremtiden og konsekvenserne er enorme – på godt og ondt.

Et af dine og din families mange IoT-enheder
Som Tingenes Internet bliver udbredt, kan et stigende antal enheder og apparater, som høreapparatet, tandbørsten, lys- og varmesystemer, kaffemaskinen og faktisk det meste i dit hjem allerede forsynes med sensorer og forbindes til internettet. Og en tendens, der i løbet af de seneste par år for alvor har vundet indpas er “Internet of Toys”, “intelligent legetøj” eller “smart toys”, der arbejder sammen med apps, skyen og internettet.

Læs også: Denne knap sender dit hjem på Tingenes Internet

Virkeligheden har med den teknologiske udvikling altså indhentet en af barndommens største fantasier om det ultimative legetøj, der taler, husker, udvikler og lærer med børnene. Når barnet taler til legetøjet, opfanger legetøjet nemlig barnets stemme, optager det barnet siger og sender det via en internetforbindelse tilbage til legetøjsproducentens servere, der her analyserer det og vender tilbage med et svar.

Teknologien kaldes selvlærende computerkodning, “machine learning”, hvor det intelligente legetøj lærer og udvikler sig i takt med den data, der generes i interaktionen med barnet. Legetøjets Internet slører grænsen mellem den fysiske og virtuelle verden med legetøj, der altså producerer realistiske svar på menneskelig adfærd gennem lagret data. Og da teknologien er allestedsnærværende opstår et utal af nye muligheder.

En teknologisk legetøjsrevolution
Verdens legetøjsproducenter har travlt og satser derfor i øjeblikket stort på smart toys. Ifølge det britisk baserede analysefirma Juniper Research forventes det årlige salg af smart toys på verdensplan at stige fra omkring 2,8 mia. dollars i 2015 til 11,3 mia. dollars i 2020. Digitalt legetøj og internet forbundne enheder for børn, såsom robotten ’i-Que’ og dukkerne ‘My Friend Cayla’ og ’Hello Barbie’ er en hurtigt voksende del af det, sammen med intelligente byggeklodser, smarte racerbiler og droner.

Et andet eksempel er ’Cognitoy-dinosauren’ til de 5-9 årige. Det særlige ved denne intelligente internetforbundne dinosaur er, at den er baseret på den verdensberømte IBM Watson computer, der for nogle år siden slog sine menneskelige modspillere i en omgang TV-Jeopardy. Gennem analyse og mønstergenkendelse af den menneskelige tale kan den vha. komplekse sprogalgoritmer tale og svare detaljeret og korrekt.

Den interaktive dukke ’Cayla’ og robotten ’i-Que’ kan også ved hjælp af forskellige typer af teknologier lytte, genkende, huske og derved indgå i unikke, personlige relationer med børn. Disse typer legetøj lå på ønskesedlernes top 12 for julen 2016 hos ToysRus, men reaktionerne på det talende og lyttende legetøj har siden det norske Forbrugerråds afsløringer om sikkerhedsbrister været blandede og udsættes fortsat for massiv dataetisk kritik.

Læs også: Creepy? Barbie fører samtaler med dit barn

Overvågning og skjult reklame i børnehøjde
Bagsiden af Legetøjets Internet bringer nemlig nye som velkendte problemer med sig, for der er som altid problemer knyttet til de internetforbundne enheder. Tænk blot på de sårbare webcams, der fortsat har vist sig at være et massivt problem i 2016.

Mange virksomheder og producenter, der har lidt eller ingen erfaring med at skabe digitale tjenester er på vej ind i ukendt IoT-territorium, og andre store virksomheder udviser ifølge det norske Forbrugerråd: ”en seriøs mangel på forståelse for børns ret til privatliv samt sikkerhed”.

Undersøgelser af dukken ’Cayla’, fremstillet af virksomheden Genesis, viser, at man ligesom med ’Hello Barbie’ kan få adgang til dukkens mikrofon og aflytte samtaler fra meget lang afstand, og at data sendes til USA, hvor det behandles af stemmegenkendelsesteknologier.

Disse enorme datastrømme fører til spørgsmål om, hvem der har adgang til disse informationer i den kommercielle internetsky, og om hvordan det kan bruges. Fx viser den norske forbrugerrådsundersøgelse, at markedsføring fra Disney kan være inkorporeret i det, som dukken siger til barnet: “Når Cayla taler om, hvor meget hun eksempelvis elsker Disney-filmen ‘Den Lille Havfrue’, kan det være et tilfælde af markedsføring i legetøjet”.

De utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger er en del et andet stigende problemområde; hacking. Legetøjsproducenten Vtech blev i november 2015 udsat for et hackerangreb, hvor over 10 millioner brugerprofiler blev ramt på verdensplan, herunder 4.504 danske forældre og 5.547 danske børn.

Surveillance Barbie
Lyder det som science fiction? Måske, men det er det ikke. Refleksion over dataetiske spørgsmål og regulering på området er vigtigere end nogensinde. Bamser, dukker, gadgets og tjenester, der udvikler sig og lærer på baggrund af meget detaljerede profiler af de børn, der interagerer med dem, er i dag et helt almindeligt syn i legetøjsbutikkerne.

Barbie er ikke bare Barbie. Generelt skal vi være mere opmærksomme på online-sikkerhed i vores hverdag. Denne type legetøjs privatlivspolitik bør derfor undersøges sammen med produktionsreglerne ift. databeskyttelsesregler i produktionslandet, og indstillingerne i legetøjets kommunikation bør gennemgås. Det er muligt at undersøge online, hvilke overvejelser legetøjsproducenten har gjort sig vedrørende sikkerhed, privatliv og etik i forhold til børn.

Læs også: Klog på Fremtiden

Legetøjets fysiske appel
For forældre, der er bekymrede for de mange timer deres børn tilbringer foran skærmen kan smart toys dog virke beroligende pga. deres håndgribelige materialitet, hvor legetøjet er i fokus, og app’en blot er kontrolpanelet.

Hvis vi formår at værne om datasikkerhed og beskyttelsen af børnenes privatliv, bidrager krydsfeltet mellem skærm og legetøj måske endda med en mulighed for en mere nuanceret diskussion om kvaliteten af leg og børns udvikling, og dermed fjernes fokus fra den evige debat om, hvorvidt skærme er gode eller dårlige.