På rutsjebanetur i Tivoli med virtual reality
Elektronista var med, da Tivoli som de første i Skandinavien introducerede adrenalinhungrende vovehalse til en ny digital oplevelse i Dæmonen – og det var supergakket. Fra i dag har du selv mulighed for at prøve Tivolis vilde rutchebane iført VR-briller.
Jeg er spændt fast med hjelm og hele moletjavsen. Dæmonen skal til at rulle derudaf. Mine øjne er dækket, og et kort sekund, kan jeg kan ikke se noget. Jeg er nervøs og meget, meget spændt. Pludseligt kan jeg se igen. Mens andrenalinen pumper materialiserer det fineste kinesiske sceneri sig foran mine øjne. Jeg kigger ned ned, og min krop er virtuelt omklædt. Jeg har ikke længere regnjakke på, og jeg befinder mig ikke længere i Tivoli en grå dag i København. Jeg er i et andet virtuelt kinesisk univers omgivet af krudt og fyrværkeri.
Den virtuelle rejse til et digital parallelunivers er komplet
På de fleste rutsjebaneture ser man ængsteligt til, mens de stejle nedadgående bakker og loops nærmer sig. I Dæmonen, der i dag d. 6. april 2017 åbner med VR, er det en smule mere kompliceret. I den computergenerede verden, er jeg transporteret til en fyrværkerifabrik, der stille og roligt åbner op for en fortælling. En fortælling, der drejer sig over i hurtige og aktionfyldte sekvenser. Rutsjebanen accelerer. Adrenalinen pumper, min krop kastes fra side til side, mens jeg virtuelt konfronteres med løvelignende uhyrer, dæmoner og drager. Fyrværkerifabrikken springer i luften, og jeg dukker mig for ikke at blive ramt af raketter. Tre loops og en ildspyende drage senere er jeg reddet.. Heldigvis!
Og det er ikke tilfældigt, at det er en drage, der redder mig og de andre passagerer i Dæmonen. I kinesisk mytologi betragtes drager nemlig som beskyttende vogtere. Tivoli har historisk forsøgt at repræsentere andre dele af verden, afmystificere dem og gøre dem fantastiske. Og Kina er én del af den verden, der har fået en særlig plads i Tivolis historie.
VR-narrativet trækker på Dæmonens egen fortælling, der forbindes til historier fra den kinesiske mytologi. Resultatet er en 3D-film, der på autentisk vis efterligner gamle kinesiske blækmalede bjerglandskaber med templer synkroniseret til dæmonens bevægelser.
VR i forlystelser fungerer godt i teorien
Forlystelse- og underholdningsbranchen har potentialet til at drive VR-teknologien fra niche til mainstram. Forlystelsesparker har længe været kendt for at introducere multimedieoplevelser til et bredere publikum. Som barn i 90’erne husker jeg tydeligt Simulatoren. Et rum, der blev styret og flyttet rundt hydraulisk, så der blev skabt en falsk tyngdekraft.
Dæmonen er dog en mere traditionel affære. Den åbnede i 2004, hvor den satte nye standarder for rutschebaneoplevelser i Danmark. Den har siden start været en af Danmarks mest populære og mest omtalte rutschebaner. 13 år senere sætter den atter nye standarder ved at intergrere VR.
Alle gæster spænder hjelmen bestående af et Samsung Gear VR headset med Samsung Galaxy S7 indeholdende den software, der afspejler det, den virkelige verden forcerer i 3 loops, fald på 20 meter, og når kroppen presses ned i sædet pga. 4G-påvirkningen.
Virtual reality har et rygte for at give kvalme, fordi det vores øjne og ører erfarer er forskelligt fra den fysiske oplevelse af balance og bevægelse. Jeg har ved tidligere VR-visninger været særligt modtagelig for kvalme, men fordi min krop bevægede sig i takt med mine øjne, var alt jeg fysisk skulle forholde mig til den velkendte mavekriller.
Men sådan fungerer VR-forlystelser i praksis
Og dog… I praksis er det nemlig lige så akavet at være iført en ansigtshjelm, mens man er fastspændt i en rutschebane med 77 km i timen, som det lyder. Selvom Samsung Gearet har ekstra stropper og polstring for at sikre, at den sidder behageligt og sikkert og derudover er spændt fast til selve karrusellen, faldt min hjelm desværre flere gange ned i mit ansigt. Det gjorde den ellers usynlige teknologi meget synlig, og mit fokus blev hurtigt flyttet fra selve oplevelsen til at holde hjelmen på plads for at få det fulde ud af fortællingen.
Et andet mindre aber dabei er, at man i starten på en almindelig rutsjebanetur udveksler skadefro blikke fyldt med frygt med både medpassagerer eller venner, alt imens vognen klatrer mod en brat højde. Det sementerer spændingen i det, der skal til at ske. Dette er ikke en mulighed med en smartphoneskærm spændt foran øjnene. Så de af os, der instinktivt rækker ud efter en hånd må famle i blinde – også selvom Tivoli påstår, at det fortsat skal være en social oplevelse af køre i rutsjebanen. Nærdødsoplevelsen og andrenalinen afmonteres i nogen grad, når faldet sker i en virtuel verden og således ikke knytter sig til den fysiske virkelighed, man står ansigt til ansigt med uden.
Dommen
VR-teknologien har et kæmpe potentiale til at revolutionere forlystelsesbranchen. Og Tivoli gør klogt i at være med på vognen allerede nu, hvis de vil leve op til kommende generationers krav om nye oplevelser – også i forlystelsesparker. Det giver det velkendte store sus i maven, men samtidig udsættes man, hvis man lægger de 25 kr. ekstra det koster, for en ændret indlevende visuel oplevelse via VR-teknologien. Og det er altså sejt.
