TO BUD PÅ DIN VALENTINES HILSEN

2 Min læsning

Af Maria Lysgaard Pedersen

Send en hilsen til din valentine. Jeg har fundet 2 apps til denne dag i kærlighedens tegn: en gratis via mail og en eksklusiv på tryk.

Screen shot fra Howdy! App www.elektronista.dkLad mig starte med den gratis. Howdy! er din personlige brevdue der sørger for at din hilsen nemt og hurtigt kommer frem på mail.

Vælg “MAKE a CARD”. Vælg nu en template – jeg valgte “LOVE”, hvor du finder 6 forskellige designs. Rediger i den fortrykte hjælpetekst og skriv din hilsen. Howdy! er ikke glad for æ, ø og å så vær kreativ med ordene.

Når du er tilfreds med layout og tekst trykker du på send. Du udfylder afsender og kan vælge modtagere fra din adressebog. Hvis du vil, kan du med samme dele kortet via Facebook og Twitter (dette kan du også gøre senere da Howdy! gemmer dine kort).
Hvis du vælger templaten “VIDEO” kan du ligge dine egne små filmklip op og sende som en hilsen.

Hent Howdy! i AppStore HER.

Screen short fra Cards App www. elektronista.dkOg nu til den mere eksklusive Cards (som Apple står bag), hvor du skal ha penge op ad lommen. Selve App’en er gratis men de fysiske kort koster omkring 35,- stk. Men medmindre du har en stor flok udvalgte Valentines skulle udgiften være til at overskue.

Når du åbner Cards vælger du “Opret”. Nu kan du vælge template i menuen i bunden. Her kan du se det kort du har valgt og redigere inderside/yderside/kuvert i topmenuen. Når du er tilfreds med dit design trykker du på prisen i højre hjørne som tager dig til kassen.Betaling er knyttet til dit Apple ID men vær klar med kontrolcifrer fra det tilknyttede kreditkort. Du kan læse mere om betingelserne i App’en inden du køber noget.

Hent Cards i AppStore HER.

Happy Valentinesdag og rigtig god fornøjelse med dine personlige Valentines-kort.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 12 =

1 Comment
  • Øjvind
    april 15, 2013

    Jeg elsker dig