UGENS SPILAPP: SHIBUYA
Elektronista anbefaler hver uge den spilapp vi mener, du skal lade dig underholde af lige nu.
I denne uge kigger vi nærmere på den musikalske hjernevrider – Shibuya.
Der findes rigtig mange forskellige musikspil på iPhonen, men Shibuya er et af de mest unikke overhovedet. Spillet oser af stil, og ligesom det virkelige Shibuya i Japan, så er spillet badet i neon fra top til tå.
Selve spillet er en blanding af Tetris og sæt-ens-typer-sammen spil som Bejewled. Når du spiller Shibuya ser du i toppen af skærmen, at der falder nogle tomme grå kasser ned mod bunden af skærmen. Til venstre for det områder er der en række farver, og nu skal du bestemme hvilken af de farver, der skal puttes ind i de gråkasser.
Hele tricket er så, at matche flere kasser af samme farve, så du kan få point for dem. Men du kan kun få point for dem, hvis der er mindst to af samme farve. Det hele handler så om, at få sat farverne sammen, og undgå at få fyldt skærmen op til randen med ikke sammenhængende farver.
Shibuya er utroligt nemt at lære, og efter få minutter med spillet kan man hurtigt se hvordan spillets dybere strategiske lag bobler op til overfladen. For det bliver hurtigt hektisk når du vil prøve at lave en fem kasser stor sammensætning, og samtidig holde styr på de konstant nedfaldende kasser der flyver imod dig. Det er hektisk og drøn sjovt. Det hele er fuldt til døren af helt og aldeles fantastisk musik, der er med til at give Shibuya et ret unikt udtryk.
Shibuya kan fås til iPhone for små 6kr.