UGENS SPIL TIL IPHONE: SPELLTOWER

2 Min læsning

Af Mikkel Winther

Der findes et utal af spil på diverse appstores, og det er ofte svært at finde ud af hvad der er godt, og hvad der er skidt. Der er mere end en halv million forskellige apps der ude (tak skæbne!). Derfor giver Elektronista dig hver uge en appbefaling af et spil som kan underholde dig ugen ud. Hurra for det!

Der findes efterhånden en hel del mobilspil, der handler om ord. Der findes en hundrede vis af Scrabble kloner og formentlig endnu flere krydsord apps derude i det store app-marked. Heldigvis findes der dog også mere kreative ordspil, og dette er et af de bedste overhovedet – Spelltower.

Spelltower er et ret simpelt spil, på skærmen har du en masse bogstaver i en ganske stor mængde kasser. Du skal nu danne forskellige ord ved at trække en streg mellem alle bogstaverne, men det kan du kun hvis bogstaverne er i kontakt med hinanden. Bogstaverne forsvinder så fra skærmen, og du får selvfølgelig point for dem. Simpelt og ganske ligetil.

Men hver eneste gang du danner et ord, så kommer der en ny linje af bogstaver i bunden af skærmen, så det bliver hurtigt en kamp om, at skabe store nok ord så du ikke drukner i bogstaver alt for hurtigt. Heldigvis kommer den nye række af bogstaver kun når du danner ord, så der er ikke noget tidspres – heldigvis. For det er mere end rigeligt stressende, at finde de bedst mulige ord hver eneste gang.

Spelltower er et utroligt vanedannende spil, især fordi det har mange forskellige spilmuligheder, der giver rigtig meget variation til et ellers meget simpelt koncept. Blandt andet min personlige favorit, hvor du får en skærm fyldt med bogstaver, og så skal du danne så mange ord som muligt for der kommer ikke nye bogstaver på skærmen, en variation der virkelig tvinger en til at tænke sig rigtig godt.

Spillet modtager desuden løbende opdateringer og får aktivt nye elementer tilføjet. Senest fik det Retina understøttelse til den nye iPad og mutliplayer, så du kan spille med flere mennesker på én gang.

Det er dog værd at sige, at det hele foregår på engelsk, så hvis du ikke er skarp ud i det engelske, kan spillet godt blive en stor mundfuld. Eller en lærerig oplevelse (jeg anede ikke at donas var et ord)

Spelltower fås lige nu for 6kr til iPad og iPhone (den samme udgave virker på begge enheder).

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three − 3 =

1 Comment
  • Camilla Kyndesen
    juni 1, 2012

    Det lyder virkeligt vanedannende! :)

    Har I en anbefaling til noget lignende til Android?