Vi guider til julen: Fire spil til de store nørder i huset

4 Min læsning

Lige om lidt er det jul, men hvad skal de store nørder i huset have? Vi har fundet fem fantastiske spil, der med garanti vil sprede juleglæde.

the_legend_of_zelda__a_link_between_worlds_2013-1920x1080

Et mesterværk af et eventyr

(The Legend of Zelda: A Link Between Worlds fås til Nintendo 3DS)

Zelda-serien er en af de ældste og mest elskede i spilverden, og det er med god grund. Selv efter mere end 25 år på banen formår serien om den grønne helt Link at overraske med kreative idéer, underholdende udfordringer og et flow der kun kan kaldes for mesterligt. Det nyeste afsnit i serien, A Link Between Worlds, er så absolut også et af de bedste i serien.

I spillet skal du udforske kongeriget Hyrule, hvis eksistens trues af en ond troldmand, der vil stjæle gudernes magt fra den royale familie og ligge landet for hans fødder. Kampen mod troldmanden sender Link på må og få i Hyrule, men undervejs besøger du også en dyster alternativ udgave af landet ved navn Lorule. Her er alt farligt, og du skal passe på hvem du snakker med. Gennem eventyret skal du springe fra den ene verden til den anden, hvor handlinger i Hyrule påvirker Lorule og omvendt. Blandingen af gåder og sværdkamp er eminent, og gør at der aldrig er et kedeligt øjeblik.

Legend of Zelda: A Link Between Worlds er et moderne mesterværk, og har man en svaghed for helte, sværdkamp og storslåede eventyr er her et af de bedste af slagsen.

Suverænt underholdende bilspil

(F1 2013 fås til Playstation 3, Xbox 360 og PC)

F1-2013-Released-728x409

Har du benzin i blodet, eller kender du en der skal lære at elske F1? Så skal du læse med, for F1 2013 er måske et af årets sjoveste bilspil. I F1 2013 kommer du til, at køre hele F1-sæsonen fra start til slut og undervejs skal du også administrere dit hold, arbejde med din bil og selvfølgelig komme først over målstregen.

Det mest imponerende ved F1 2013 er, hvordan spillet ikke kun er målrettet til fans af F1, men også gør en rigtig stor indsats for at hjælpe nysgerrige igang med at elske sporten. Der er en masse let forståelige vejledninger, der forklarer hvorfor det er vigtigt, at holde øje med lufttrykket i ens dæk, teorien (og den praktiske) udførsel af et godt sving og meget mere. Det giver en langt større forståelsen for sporten, og meget mere værdsættelse af hvorfor alle de små detaljer er så vigtige for succes.

Kender du en med benzin i blodet, så er der ingen vej undenom F1 2013.

Superhelte kan også være lavet af LEGO

(LEGO Marvel Super Heroes fås til Playstation 3, Xbox 360 og Wii U)

 Lego-Marvel-Super-Heroes-Playable-Characters-800x400

Marvel universet er de sidste par år blevet særdeles velkendt takket være film som Iron Man, The Avengers og Thor. Er man fan af Marvels unikke univers er her et spil de vil elske. Spillet samler alle Marvels superhelte, og med alle er der virkelig tale om alle. Der er mere end 100 forskellige personer at spille som, så uanset hvem du er fan er, så er vedkommende næsten med garanti med.

I spillet skal du og resten af superheltene tage kampen op mod Doctor Doom, der også er ved at samle en hær af superskurke, der alle prøver at bringe den planetspisende Galactus til jorden. I kampen mod skurkene spiller du som alle mulige helte, lige fra De Fantastiske Fire, Hulken og selvfølgelig Iron Man. Spillet kan også spilles med to spillere på én gang, så der er plads til fælles underholdning i dette sublime superhelte eventyr.

Er du klog nok til at løse professorens gåde?

(Professor Layton and The Azran Legacy fås til Nintendo 3DS)

professor_layton_and_the_eternal_diva_2

Er du klar på at løse gåden om verdens ældste folkefærd? Se en rigtig levende mumie og opklare et mord eller to? Så er Professor Layton lige noget for dig. Layton og hans to lærlinge skal i dette eventyr rejse jorde rundt i et kapløb mod tiden om, at finde de sidste rester fra Azran folkefærdet, som gemmer på en grusom hemmelig. Layton må og skal komme før skurkene gør det, ellers bliver hemmeligheden brugt til ondskab.

Undervejs i rejsen møder Layton og hans venner en række skøre eksistenser, der alle byder på hjernevridende gåder. Spillet rammer en fantastisk unik blanding af historiefortælling via smukke håndtegnede tegnefilm og mere end 160 forskellige gåder, der spænder fra ordspil, talgåder op til optiske illusioner.

Hjernen kommer på overarbejde i Professor Layton, og gåderne er mindst lige så spændende at opleve som spillets historie. Så pas på, det kan meget hurtigt blive et rigtigt vanedannende spil.

Her er hvad vi anbefaler til husets større nørder, hvad vil du give dig store-nørd til jul?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen + 20 =

No Comments Yet.