Julen står for døren, regnen falder i stride strømme og alting er mørkt. Så hvorfor ikke holde varmen med tre sublime spil og få ventetiden til juleaften til at gå super stærkt. Her er tre spil, du ikke må gå glip af.
Call of Duty vender op og ned på formularen med Black Ops 3
(Call of Duty: Black Ops 3 fås til Xbox One, Playsation 4, PC, Playstation 3 og Xbox 360)
Call of Duty-serien har stået relativt stille de sidste mange år. Uanset om det var spillets historiedel eller multiplayer, så har formularen været nogenlunde den samme år efter år. Sidste år med spillet Advanced Warfare blev der taget de første skridt i mod nye horisonter, og i år med Black Ops 3 rykker serien for alvor ind i et nyt uudforsket territorium. Resultatet er forfriskende og vanvittigt spændende.
De nye tiltag er over det hele. I spillets historiedel hopper du ikke længere i skoene på en særligt udvalgt soldat, men i stedet skal du bygge din egen mand/kvinde og tage med ud på slagmarken. Og for første gang i serien kan du spille online med tre andre venner på samme tid i gennem historien, og samtidig bytter seriens varemærke i form af smalle korridorer, ud med store åbne områder, hvor fjenderne kommer fra alle vinkler og åbner for en masse nye måder at angribe hver enkelt situation.
Friheden til at bygge din egen soldat betyder også, at spillets historiedel har markant mere holdbarhed i sig. De store kampområder er som skabt til at blive spillet igen og igen med venner, hvor nye strategier kan prøves af, og hvor du kan få flere erfaringspoint, som du kan veksle til nye evner og udstyr til din soldat. Skulle du blive træt af det, er der også en dedikeret Call of Duty: Zombies kampagne, hvor du spiller igennem en 1950 zombie-helvede, selvfølgelig også sammen med tre venner.
De nye idéer er dog ikke kun at finde i spillets historiedel. Online multiplayer har også fået en helt ny filosofi. I de foregående spil havde du en anonym soldat, der efter hver kamp blev bedre og bedre, fik nyt udstyr og steg i graderne. I Black Ops 3 er den anonyme soldat skiftet ud med 9 forskellige arketyper, du vælger, inden du går i krig. Hver person har deres helt egen personlighed og ikke mindst udstyr. Du kan løbende skifte mellem hvem, du vil spille som, og du er ikke låst til en bestemt person (medmindre du virkelig elsker deres udstyr, og den måde de spiller på).
Den nye tilgang til multiplayer gør, at uanset hvor meget eller lidt, man har spillet, så starter alle med samme fundament. Det handler mere om ens evner og måde at applikere ens særlige evner på slagmarken, som gør udslaget i kampen mod modstanderen. Det minder næsten mere om et klassisk kampspil med figurer, der hver har deres egne angreb og personlighed, og det er et friskt pust i en series multiplayer, som ellers har været meget forudsigelig de sidste syv år.
Det er altid spændende og lidt uhyggeligt, når en så veletableret spilserie som Call of Duty prøver noget nyt. Men de nye idéer og tiltag giver serien en helt ny identitet og puster liv i en ellers meget forudsigelig spilserie. Det er et solidt actionbrag, uanset om du er ny eller gammel fan af serien.
Elektronista anbefaler til:
- Dig der er kørt lidt træt i det traditionelle Call of Duty
—
Verdens undergang er smuk
(Fallout 4 fås til Xbox One, Playstation 4 og PC)
Fallout 4 er et fantastisk spil. Måske årets bedste.
Det er ikke alene i kraft af dets imponerende grad af frihed, glæden ved at udforske og måden, hvorpå dets verden er så smukt realiseret, at det næsten er skræmmende nemt at fortabe sig i spillet og miste en hel dag uden at blinke. For når du som den eneste overlevende fra Vault 111 kommer ud i verden 200 år efter, at bomberne faldt og ødelagde alt, så er det ikke den samme forstadsidyl, som da du løb i sikkerhed den eftermiddag i 1958.
Det er en helt anden verden med andre regler og helt nye idealer. Men alle de store spørgsmål i Fallout 4, som hvem kidnappede din søn, og hvordan du skal overleve, er ikke spillets største prioritet. Det der gør Fallout 4 helt og aldeles magisk, er de historier man kan fortælle efter at have brugt en time med spillet.
At vandre rundt i den smukke ødemark blandt halvødelagte bygninger, væltede træer og på én og samme tid være fortabt i skønheden, der præsenteres på skærmen, men også vanvittigt bange for, hvad der gemmer sig rundt om det næste sving, er med til at sætte en helt unik stemning. Det atombombehærgede Boston er på én og samme tid dybt fascinerende, men også konstant ude på at slå dig ihjel.
Fascinationen ved Fallout 4’s verden stammer ikke kun fra dens skønhed. Men også for alle de mange ting, som gemmer sig rundt om hvert hjørne eller bakketop. Hvis du vandrer målløst rundt i spillets verden, vil du falde over byer og områder, som du aldrig ville komme til at besøge gennem spillets historie, og de områder har deres helt egne unikke personer, og opgaver du kan påtage det. Der er noget helt magisk ved tilfældigt at falde over en forladt vejrstation, som du kan udforske fra top til bund og opleve de små historier, der bliver fortalt uden ord nede i stationens undergrund. Den time du bruger med Fallout 4 vil aldrig være den samme som en anden persons time med Fallout 4.
Specielt fordi, at den vejrstation ikke er obligatorisk for at spille spillet. Den ligger der bare, et sted ude i ødemarken og venter på, at du falder over den eller komplet ignorerer den. Friheden til at vælge er stor i Fallout 4, og du kan vælge at udforske vejrstationen, du kan også vælge at fortsætte spillets udmærkede historie eller fuldkommen ignorere den og dedikere din tid med Fallout 4 til bare at udforske de mange byer, hjælpe (eller røvrende) folk, du møder på din vej og skabe dine egne små historier i spillet.
Det er denne frihed til at være og gøre, det du vil, som gør at Fallout 4 virkelig skiller sig ud fra mængden. Det er et spil, der opfordrer til leg og udforskningen på en måde, som meget få spil gør. Dette er et spil, der kan rumme de fleste beslutninger
At overleve i ødemarken er dog ikke nemt, og Fallout 4 gør det heller ikke nemt for dig som spiller. Der er rigtig meget i spillet, som aldrig bliver forklaret tydeligt til spilleren. Det hander om, at opdage alting selv. Ikke bare alle stederne i ødemarken, men også hvad de forskellige knapper på din controller kan. Det er et meget hardcore spil i alle de henseender, og det gør spillet tilfredsstillende på en helt særlig måde. Det er ikke bare det at udforske, blive stærkere og komme længere i spillet. Men det er også din egen forståelse for spillet, der vokser i takt med den tid, du investerer i spillet.
https://youtu.be/D5esyZPt5Jo?t=2m52s
Og du kommer til at bruge meget tid i Fallout 4. Det er et spil, som er så nemt at blive opslugt af. Det er som at løbe rundt i en legetøjsbutik og hele tiden blive distraheret af den næste skinnende ting rundt om bakketoppen. Selvom ens mål egentlig var at ankomme til storbyen Diamond City, en rejse der burde tage en halv time, så ender man med at bruge flere timer på at lave alle mulige småjobs og udforske området og se, hvilke uventede eventyr, man kan blive involveret i. Dem er der mange af, historierne du kan fortælle bagefter er fantastiske og dine oplevelser i ødemarken er helt unikke.
Fallout 4 er formentlig årets bedste spil.
Elektronista anbefaler til
- Fans af Skyrim og andre spil med store åbne verdener at udforske
—
Action og eventyr af højeste kvalitet i det nye Tomb Raider
(Rise of The Tomb Raider fås på Xbox One og Xbox 360)
For et par år siden blev en af spilbranchens mest velkendte ikoner genfødt i en markant mindre sexistisk form. Den nye Lara Croft var ikke en dum brystbombe med et sexet blik og to rygende pistoler. I stedet var det en selvstændig, interessant og fokuseret karakter. Udover at være markant mindre sexistisk, så var det nye Tomb Raider også et virkelig godt spil.
Nu er der gået et par år, og en efterfølger er landet i butikkerne. Rise of the Tomb Raider føler en mere erfaren Lara Croft, der udsætter sig selv for de farlige situationer og ikke bliver tvunget ned i dem. Og det er netop i en farlig situation at Rise of the Tom Raider tager sin start. Lara står på toppen af et snedækket bjerg, en storm raser og foran hende er rejsens mål – en by der har været skjult for civilisationen i århundrede. En by der ifølge legender rummer kilden til evigt liv.
I bedste Indianer Jones-stil er Lara ikke den eneste, der jagter den skjulte by, og hurtigt bliver det et kapløb mellem hende og en stor mystisk organsiation kaldet Trinity. De ankommer med fuld styrke, mens Lara er alene i de snedækkede skove i Siberien og kæmper sig frem gennem det barske miljø. Og det er netop miljøet og omgivelserne, Lara skal bevæge sig rundt i, som gør Rise of the Tomb Raider til et exceptionelt spil. Siberien er blevet realiseret med en rå brutalitet, og der er ikke lagt fingre imellem. Det er et måske et smukt snedækket vinterlandskab, men passer du ikke på, bliver du overfaldet af ulve eller det, der er værre, som bjørne eller leoparder. Det er ikke kun menneskerne med maskingeværer, der er farlige, men også naturen – både dyrene og vejret.
Men når naturen ikke har travlt med at dræbe dig, så er den vidunderlig at udforske. En af de ting, som det sidste spil ikke gjorde specielt godt, var det at udforske områderne omkring dig. Men i Rise of the Tomb Raider er det vanvittigt tilfredsstillende at vandre væk fra stien, og udforske tingene omkring den. Områderne, du besøger, har indbyggere, som du kan få opgaver af, og der er mere end 30 skjulte gravkamre, som du kan finde og udforske. Størstedelen af dem er fyldt med fælder og gåder, og det er en fryd at finde en og begrave sig i en halv time med at løse dens gåder.
Det er et spil, der formår at give dig enormt store områder at udforske og faktisk føle, at du får noget ud af det. Alt har en betydning, og alt bidrager til at øge Laras chancer for at overleve med fjenderne. For når fjenderne dukker op, så er det nærmest i en eksplosiv grad. Der går fra at være helt stille, bare dig og omgivelserne indtil, du står omringet af lejesoldater, alle med deres geværer rettet mod dig. Actionen eskalerer voldsomt, og heldigvis har du adgang til et bredt udvalg af måder at bekæmpe fjenderne på. Der er ikke bare almindelige pistoler og geværer, men din bue og pil kommer til at være uundværelig, samt evnen til at bygge bomber ud af alt lige fra tomme dåser til flasker med sprut.
Rise of the Tomb Raider er et hæsblæsende actionspil med en fantastisk forståelse for at levere det helt rigtige tempo, der veksler mellem glæden ved at udforske et område og overvinde dets gåder, og gå fra total stilhed til øredøvende larm, når en mindre hær dukker op for, at dræbe dig. Det er et eminent actionspil, og savner du Indiana Jones, er der absolut ingen vej udenom Rise of the Tomb Raider
Elektronista anbefaler til:
- Fans af Indiana Jones og dig der vil opleve et af årets bedste actionspil
Del dine tanker?