Visitkort viser din hjerterytme

2 Min læsning

‘Tingenes internet’ (IoT) marcherer også med stærke skridt ind i sundhedssektoren. MobileECG er et lidt utraditionelt eksempel, der skal vise mulighederne.

visitkort med ecg 1

Søger I efter et visitkort, der ikke kan overses i bunken af andre ”business cards? Som modtageren vil tage frem gang på gang for at undersøge indholdet nærmere – og garanteret viser frem til kollegerne?

Det ungarske elektronikfirma MobileECG har et godt bud. Nemlig et visitkort med indbygget hjerteovervåger.

Som firmaets navn antyder, er det specialiseret i at udvikle hjerterelateret analyseudstyr til læger, ambulancer og hospitaler. Først og fremmest bærbare målere af patienters EKG – elektro-kardio-gram eller ”tikkeværkets” rytme.

MobileECG har fremstillet visitkortet for at vise, hvor langt moderne mikroelektronik er kommet i sundhedens tjeneste. Det er et område, mange af os glemmer og overser, medmindre vi fx har brug for en pacemaker eller et høreapparat i mikrostørrelse.

Da det ungarske visitkort har været vist i USA, er det forsynet med alle mulige advarsler om, hvad det kan – og ikke må bruges til.

Det er således ikke officielt et diagnostisk apparat, men det kan godt vise et EKG af brugerens hjerterytme komplet med de såkaldte P, Q, R, S og T kurver eller ”takker”.

Visitkortet måler EKG’en mellem to fingre, som anbringes på små paneler på kortet. Hjerterytmen vises så kort efter på et lille farve display.

Det lidt uelegante indhak i toppen af visitkortet gør det nemt at udskifte et knapbatteri, der holder den bærbare hjertemåler kørende.

MobileECG vil ikke selv sælge sine hjerte-relaterede visitkort. I stedet har firmaet lagt source-koden gratis ud på software-sitet Gizhub, så folk kan bygge deres eget (se link i bunden af artiklen).

Hvad man kan bruge det til? Well – til at vække opsigt eller til at imponere?

Desuden kan man jo demonstrere ret tydeligt, at ens hjerterytme er sund og god. Eller i tilfælde af en date, at ens hjerte slår hurtigere af lutter spænding og ophidselse.

Man kunne vel også forestille sig, at en potentiel arbejdsgiver kunne være interesseret i at modtage et ”udfyldt” EKG visitkort af ansøgere til et job. Arbejdsgivere er jo altid nysgerrige efter at kende kandidaters helbredstilstand, selvom det i hvert fald i Danmark er begrænset, hvad de må spørge om….

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen − 12 =

No Comments Yet.