80 pct er glade for deres smartphone

1 Min læsning

Der er størst tilfredshed blandt iPhone-brugerne, viser ny undersøgelse fra Global Web Index.

smartphone tilfredshed grafik ny

 

Det her er en af de analyser, som mobiltelefonfabrikanter både elsker og hader. 81 pct. af smartphone-ejerne siger nemlig, at de er tilfredse med deres nuværende telefon. 44 pct. sågar, at de er meget tilfredse.

Det betyder naturligvis, at fabrikanterne må lave rigtigt gode telefoner – og det er udviklere og produktionsfolk glade for. Omvendt betyder det også, at brugerne ikke er så tilbøjelige til at købe en ny smartphone. De er jo glade for den, de har.

Det er et skrækscenarie for fabrikkernes sælgere, marketing- og finansfolk – og formentlig en af grundene til, at smartphone-markedet er ved at flade ud.

Apples brugere er de mest tilfredse af alle – 60 pct. af iPhone ejerne siger, at de er meget tilfredse.

Den store tilfredshed markeres yderligere af, at kun 5 pct. siger, at de er utilfredse med deres nuværende smartphone. Bare 1 pct. erklærer sig meget utilfredse.

Tallene fra Global Web Index bygger på interviews med mange tusinde internet brugere i 33 lande verden over….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 18 =

No Comments Yet.