App: Tinder for jobsøgende
Swipe til venstre eller swipe til højre. Nu kan drømmejobbet landes i bedste Tinder-stil.
Der er sjældent et område, der ikke kan disruptes af ny teknologi og skiftende digital livsstil. Det er derfor måske heller ikke nogen overraskelse, at du nu, i bedste Tinder-stil, kan søge nyt job med et swipe. Danske MeeW har nemlig udfordret rekrutteringsmonopolet, og er blevet en internationalt anerkendt måde at søge nyt arbejde på. Med funktionaliteter fra Tinder, LinkedIn og Facebook og baseret på en ’jobmatching’-algoritme, der forbinder jobsøgende med virksomheder, gør appen op med traditionelle e-mails og papiransøgninger.
Og ja, som med Tinder bliver jobbet ikke sikret bare ved at swipe. Bliver det til en date (jobsamtale) – skal du naturligvis kunne levere varen i ‘real life’ og overbevise din nye arbejdsplads om, at du er den rigtige kandidat til stillingen.
MeeW fås gratis til iOS og Android og som arbejdsgiver kan man indrykke en gratis jobannonce på job.meew.dk.
Ida
marts 14, 2019Det lyder lidt som appen “simplyjob” (tror jeg, den hed), som blev promoted en del på instagram for et års tid siden. Dén virkede ret useriøs, synes jeg. Men det kan godt lyde som om, at MeeW måske er mere seriøst?
Liva Manghezi
marts 18, 2019Hej Ida. Godt husket med SimplyJob, her på redaktionen er vi enige i, at den ikke helt levede op til forventningerne. Spændende at se hvordan det går for MeeW! Dbh Elektronista Teamet
Henrik V Blunck
marts 16, 2019Jeg var lige inde og kigge på Google Play, og tilbagemeldingerne (anmeldelserne) er ikke i top. Svarene fra deres kundeservice er ikke stort meget bedre, så det kan meget vel ende som en døgnflue. Det lyder ellers som et spændende koncept, så håber da det bliver godt.
I hvert fald er ideen både spændende og interessant, så tak fordi du delte. :-)
God weekend til alle.
Liva Manghezi
marts 18, 2019Hej Henrik, tak for dit input! Interessant at tilbagemeldingerne ikke er så positive. Bliver spændende at følge med i om appen for alvor for medvind. Dbh Elektronista teamet
Camilla W.
marts 16, 2019Spændende idé! Men kan måske frygte det bliver lidt for lemfeldigt, hvad man får sagt ja til. Folk er i forskellige situationer, men omvendt er jobsøgning heller ikke en disciplin for alle. En app som denne kunne føre jobsøgning ned i øjenhøjde på folk, som ikke er super bogligt anlagt, og dermed også sætte dem i spil på en ny måde. Fedt med tanker som disse.
Liva Manghezi
marts 18, 2019Hej Camilla! Tak fordi du ville dele dine overvejelser med os. Jeg synes, du har en god pointe i, at folk er i forskellige situationer og at jobsøgning ikke er for alle. Appen skal jo helst tage højde for netop disse forskelle. Omvendt er folk også meget forskellige steder i deres (kærligheds)liv, og alligevel fik datingappen Tinder enorm succes. Det bliver spændende at følge med i udviklingen! Dbh Elektronista Teamet