DAG 1 PÅ CES- CONNECTIVITY OG MEST VELKLÆDTE BRAND

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Hvert år samles verdens elektronikbranche i Las Vegas til verdens største nørdfest. CES er stedet hvor hvor årets trends bliver tegnet, hvor nye produkter bliver lanceret og hvor gadgetfolkene pludselig er stjernerne på de hotteste natklubber i Las Vegas. Elektronista er selvfølgelig med!

Vinduesplads udsigt til “The strip” under landingen

Turen går over London med 747 direkte til syndens by. Jeg er i hyggeligt selskab af danske journalist kollegaer og gode folk fra BFE- brancheforeningen for forbrugerelektronik.

Sætter stor pris på at British Airways udstyrer deres Premium Travellers med nogenlunde ordentligt headset og hygge taske til turen på 11 timer. Til gengæld må jeg konstatere, at entertainment systemet i fly som jeg tidligere har sat utrolig stor pris på komplet har mistet sin “novelty” efter at Netflix, HBO, YouBio og Viaplay er blevet en fast del af min hverdag.

Las Vegas er en kæmpe legeplads af plastik facader, spil, druk, junkfood (og hor) – Lalandia for voksne vælger jeg at kalde det. Der er luksus restauranter og 5 stjernede hotel suiter men mest af alt er man omgivet af white trash typer fra midtvesten ekviperet med halve meter drinks og tonstunge branderter. Hovedgaden The Strip er for Vegas hvad “Gaden” er for Aalborg. Bare gange 1.000.000!

Med en tidsforskel på 9 timer starter mine første dage som regel ved 4 tiden om natten. Lidt arbejde i sengen, lidt tv på CES kanalen og roomservice med lidt solid morgenmad. Jeg er flyttet godt ind på mit værelse på MGM Grand. Et hotel der har den fordel af monorailtoget til konferencecenter starter her.

Mandag er der fuld knald på fra morgenstunden. LG kalder til pressemøde kl 8 og vi stiller op på Mandalay Bay hvor kilometervis af gange fører os til konferencesalene.

Mens byens gamblers stadig sover lytter vi til begejstret marketingssnak om OLED skærme, vaskemaskiner og ovne som snakker med smartphones.

Salen er proppet med (mandlige) journalister, og jeg har nemmere ved at læse teleprompteren fra bagsiden end ved at forstå de koreanske topchefer, der bliver hevet frem på scenen. Men jeg kan da forstå at det hele er meget “connected” og “seamless”.

Efter LG bliver det tid til Panasonic pressemødet. Mere smart living snak. Det er fedt at se hvordan alle hjemmets apparater bliver mere og mere digitale. Hvide og brune varer er igang med at smelte sammen. Køleskabe, vaskemaskiner, fjernsyn og smartphones. Pludselig på en eller anden måde i samme båd allesammen.

Den samme tendens ser vi senere ved Samsungs pressemøde. Ingen tvivl om at det er en af dagens store tilløbsstykker. Både fordi folk er stået op, men også fordi Samsung simpelthen er så hot for tiden. Koreanerne rykker for vildt med succesfulde produkter som Samsung Galaxy S3 – verdens mest solgte smartphone med 30 mio eksemplarer langet over disken, wifi kameraet Galaxy Cam og masser af smart tvs. Til præsentationen viser Samsung fjernsyn som styres med stemmen eller hænderne. En vild ting er 3D fjernsynet som på én og samme tid kan vise to forskellige 3D film. Det er brillen (med indbygget høretelefoner) som afgør hvilken film du ser. I samme stil ser vi ovne som på én gang kan forberede flere retter ved forskellige temperaturer og køleskabe som kan fungere både som fryser og køleskabet alt efter behov.

Jeg noterer mig også, at Samsung ikke alene præsenterer det største show. De gør det også som “best dressed” brand til CES indtil videre. Især præsidenten fra Samsung Electronics imponerede med et vovet lyst sæt og tern. Sådan en afvigelse fra konference uniformen mørkt jakkesæt uden slips fortjener at blive bemærket.

Selve CES messen starter først i morgen, og så skal jeg forbi standene og se nærmere på produkterne. Indtil videre peger trenden på endnu mere forbrugerfokus og at alt hvad der kan trykkes på er også online og kan fjernbetjenes via en smartphone. Hvis der er noget særligt du synes jeg skal holde øje med, så lad mig vide det i kommentarfeltet herunder. Så skal jeg gøre mit bedste for at isolere det i dette virvar af tech, gadgets og marketingssnak.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 5 =

2 Comments
  • Hej Christiane

    Kombi’en mellem hvide vs. brune varer er ret interessant at følge – gerne mere af det :) og fortsat god tur! …ville ønske det var mig…

  • ambien
    april 17, 2013

    Your current write-up has confirmed helpful to uѕ.
    It’s very useful and уou’re obviously very well-informed of this type. You have got popped my personal face to be able to various views on this kind of subject using intriguing, notable and reliable content material.

    my web site – ambien