Det forstår du ikke, søde!

Jeg er netop landet i Kastrup lufthavn efter min uge på Mobile World Congress i Barcelona. Jeg går direkte til Taxa-standen, men ønsker ikke den første vogn, fordi det er en kæmpe 8-personers kolos, og jeg som én person mener det giver mere mening med en almindelig bil. Allerede der kan jeg mærke, jeg som kunde kom i bad standing blandt taxachaufførerne. Gud forbyde det er kundens behov, der kommer først. Nå, men så skal jeg da ellers love for, den stak af derfra.

Min chauffør åbnede ikke døren, da jeg kom hen til bilen, (han lukkede den modvilligt for mig, da jeg ikke kunne komme til det pga. en skadet venstre hånd), han sagde ikke hej eller spurgte til min dag, han tilbød ikke vand eller strøm til telefonen, til gengæld måtte jeg stoppe ham i at køre en længere omvej til min adresse.

Vi kørte noget tid, og så spurgte jeg – fordi jeg oprigtigt er interesseret -, hvordan han havde det med Uber. Han virkede meget vred med det samme og startede så en rant, hvor jeg nærmest ikke kunne få et ord indført. Til gengæld kaldte han mig konsekvent og meget nedladende  “søde”, nægtede at høre hvad jeg forsøgte at sige, men dog mente han, jeg talte om noget, jeg ikke havde forstand på. (Jeg begyndte iøvrigt på et tidspunkt også konsekvent at kalde ham søde. Det syntes jeg ligesom var rimeligt, når vi nu var så kærlige over for hinanden. Det havde han det mærkbart meget stramt med. Sjovt nok!).

Iøvrigt kunne jeg forstå, at jeg – som alle andre, der kan finde på at køre Uber – også er typen, der laver sort arbejde og ikke betaler skat. Han var helt komplet uden for rækkevidde på et nærmest hjernevasket niveau. Jeg prøvede at få fokus over på teknologien, men han fortsatte med påstande om, at Taxa har tilbudt nøjagtig, hvad Uber leverer lang tid før Uber, og at man selvfølgelig ikke kan måle, hvor en person er via en app, og derfor skal man have sædefølere. (Det kunne jeg jo ikke sige noget til, eftersom jeg jo ikke vidste noget om teknologi).

Desværre understreger det kun, at dele af taxabranchen er ældgamle inde i deres hoveder og har fingrene så meget i ørerne, mens de råber “LA LA LA” og nægter at kunne lære noget om service og teknologi. Og ja selvfølgelig skal Uber og chauffører betale skat og have forsikringer osv. men nu taler vi om innovation, og det må for Guds skyld ikke drukne i det med skat, som vi jo godt kan blive enige om skal være på plads. Min chauffør blev ved med at sige, at han havde meget forstand på det hele, og det havde jeg ikke og sluttede af med at rulle vinduet ned og aggressivt råbe:  “bliv du bare ved med at køre med de kriminelle, SØDE!” Og nej jeg var ikke særlig tilfreds med den tur, og den måde jeg blev behandlet på. Men jeg har jo desværre ikke muligheden for at anmelde den.

Jeg synes grundlæggende bare, det er en utrolig ærgerlig situation. Jeg ville da ønske, at taxabranchen leverede det bedst mulige produkt fra et brugerperspektiv, og de er faktisk kommet langt med den nye app Moove. Men den attitude, som jeg har oplevet i dele af branchen, er jo decideret livsfarlig i forhold til branchens overlevelse. Og jeg mener, at så længe politikerne (som med det nye krav til sædefølere og taxameter i alle biler) ikke handler fremtidsorienteret, så er det i sidste ende bare en bjørnetjeneste for folk, der endegyldigt står til at miste deres job i den nærmeste fremtid. Det ville da være federe, hvis branchen disruptede sig selv og skabte jobs og løsninger, som passer til fremtiden. Og det synes jeg faktisk hellere, vi skulle hjælpe dem med. Det og meget mere har jeg også skrevet om i Berlingske  klummen “Ti bud på hvordan Danmark bliver en stærk digital nation”.