Gaming guide: Tre geniale spil til et stormfyldt efterår

Efteråret er kommet, og det er nogle af årets bedste spil også. Uanset om du er til hårdtslående action, tidsrejser eller en medrivende historie om det at være ung. Så er der noget for dig i denne måneds gaming guide.

‘Life is Strange: True Colors’ er som den perfekte ungdomsroman, hvor du bestemmer udfaldet

Den bedste måde at beskrive spillet ‘Life is Strange: True Colors’ er som en interaktiv ungdomsroman. For der er både de store kærlighedsfølelser, et mord som skal opklares og en masse personlige dæmoner der skal konfronteres.

Omdrejningspunktet er teenageren Alex Chen, der efter et liv i fosterplejesystemet starter et liv med sin storebror hun ikke har set i otte år. Alex har haft et hårdt liv, og konsekvenserne af mange fosterfamilier, slåskampe med andre og sig selv påvirker i en høj grad hvordan hun ser verden omkring sig.

Igennem spillet skal du navigere Alex igennem sit nye liv, bestemme hvad hun skal sige, tænke og gøre i alle tænkelige situationer. Lige fra at bestemme hvilke blomster hendes bror skal kæmpe til kæresten, til hvordan hun reagerer når den samme bror bliver overfaldet.

Der er et væld af store og små beslutninger, som du skal træffe på vegne af Alex. Nogle af dem får store konsekvenser for hvordan historien udspiller sig, mens andre påvirker forholdet hun har med byens indbyggere og hvordan de tager imod hende.

En del af Alexs udfordring med at tilpasse sig en verden udenfor fosterplejen kommer også af den særlige, overnaturlige, evne som hun besidder. Alex er nemlig i stand til at se og høre folks stærkeste følelser. Ligesom nogle mennesker kan se farverne på den musik de hører, så kan Alex se farven på andre menneskers følelser og hvis følelser er stærke nok kan hun selv komme til at mærke dem på sin egen krop.

Med sin evne skal Alex dog ikke ud og redde verden eller gøre noget superhelte-agtigt. I stedet forsøger hun blot at navigere i en ny hverdag efter et liv fyldt med traumer. Traumer som hele tiden lurer i baggrunden og truer med at ødelægge det hele.

‘Life is Strange: True Colors’ er som en medrivende bog, hvor persongalleriet er fantastisk at følge, den overordnede historie er medrivende og muligheden for at bestemme hvad hovedpersonen siger gør det svært ikke at sidde i sofaen og heppe på Alex når hun endelig kysser sin udkårne.

Du kommer til at elske Life is Strange: True Colors hvis:

Du elsker spil der prioriterer den gode historie over alt andet
Spil som de andre ‘Life is Strange’ spil eller ‘Telltale’s The Walking Dead’ er lige din kop te

Life is Strange: True Colors fås til Xbox Series S / X, Xbox One, PC, Playstation 4, Playstation 5 og Nintendo Switch

Den står på tidsrejser og en voldelig fortolkning af Burning Man i actionspillet Deathloop

Hvad ville der ske hvis Elon Musk fandt en ø, hvor han kunne få tiden til køre i evig ring, og skabte en overdreven udgave af Burning Man hvor den samme dag gentog sig selv i en evighed?

Det er mere eller mindre præmissen for actionspillet ‘Deathloop’, hvor de samme 24 timer gentager sig igen og igen og igen. Men det er ikke bare en ø hvor det samme døgn gentager sig. Det er en ø befolket med verdens mest excentriske rige mennesker, der bruger stedets særlige evner til at holde en fest der varer forevigt. En fest hvor det er at dø om eftermiddagen ingen konsekvenser har, for når solen står op er du igen levende og dagen er startet forfra.

Midt i denne evige volds-fest er Colt, der som én af to på hele øen faktisk kan huske hvad der skete i dagen før (som er den samme dag bare gentage). Hver morgen vågner han præcis det samme sted, hans hjerne fyldt med alle begivenhederne han ved vil gentage sig igen og han er virkelig træt af at være fanget på øen.

Din mission i spillet er at træde i Colts sko og finde en måde at stoppe dette uendelige loop på. Måden du gør det er at dræbe de syv Elon Musk-agtige personer der har orkestreret hele projektet. Men du har kun én dag til at gøre det, og det er en ret stor ø du er fanget på.

Derfor handler en stor del af ‘Deathloop’ om at se dine syv udvalgte mål, som var det en bunke domino brikker du skal stille op. For du ved at den samme dag gentager sig, og de gør det ikke andre. Den viden du derfor har om hvad alle på øen gør hver dag, skal du bruge til at manipulere dine syv mål til at ændre deres væremåde.

For måske, hvis du sørger for at to af dem har en rigtig dårlig arbejdsdag, så de tager til den samme fest om aftenen for at drikke sig fulde, har du pludselig muligheden for at slå to fluer med ét smæk. Og stiller du dine “dominobrikker” op på præcis den rigtige måde, så bliver det pludselig nemt at dræbe de syv mennesker på én gang.

Selvom ‘Deathloop’ på overfladen ligner et helt almindeligt actionspil, så er det faktisk lige så meget én stor gåde hvor du skal regne ud hvad du kan gøre for, at manipulere øens befolkning så udfaldet bliver præcis det du vil have. Og deri ligger ‘Deathloop’s store genistreg. Det er ikke bare et intenst actionspil, men også et forrygende stort tidsmysterie der overrasker fra start til slut.

Du kommer til at elske ‘Deathloop’ hvis:

Du elsker historier om tidsrejser
Spil som ‘Dishonored’ og ‘Deus Ex’ er lige din kop te

Deathloop fås til PC og Playstation 5.

‘Lost Judgment’ er som en genial japansk fortolkning af True Detective

Detektivspillet ‘Lost Judgment’ starter præcis som de bedste krimiserier gør det: I løbet af de første ti minutter er der fundet et navnløst lig på toppen af en forladt bygning i den japanske by Yokohama.

Det er en gåde hvem offeret er. Der er ingen tegn på hvem der har udført mordet og det er et mord uden ledetråde. Det er præmisset for ‘Lost Judgment’, hvor du tager styringen over privatdetektiven Yagami, der på rekordfart bliver viklet ind i sagen om det ukendte lig, der selvfølgelig ender med at være forbundet til en anden sag han efterforsker på en nærtliggende skole.

Som enhver god krimi, er der en masse små tråde at trække i undervejs igennem spillet. Til at starte med virker de ting du støder ind i som små tilfældigheder og begivenheder der ikke rigtig hænger sammen. Men langsomt dukker der spor op som får brikkerne til at falde på plads og som i de mindste mordgåder når du at regne det hele ud cirka to sekunder før personerne på skærmen gør det.

Netop den øvelse formår ‘Lost Judgment’ helt og aldeles. Mordgåden som spillet åbner med er medrivende, og hele persongalleriet der pryder historien fra start til slut er med til at bære historien frem. Det er spændende og nervepirrende hele vejen igennem, og når rulleteksterne kører henover skærmen er det med en trist følelse af, at du ikke skal tilbringe mere tid med Yagami og det slæng der har fulgt ham gennem spillet.

For ‘Lost Judgment’ er ikke noget banebrydende spil. Det er til gengæld et detektivspil som formår at sætte mordgåden og arbejdet med at finde spor i højsædet. Der er også slåskampe, rigtig mange af dem faktisk, og høj spændte jagte gennem storbyen. Men det er i det simple arbejde med at stille de rigtige spørgsmål, kæde begivenheder rigtigt sammen og se det store billede at ‘Lost Judgment’ for alvor lykkedes med at føles som et vellykket moderne detektivspil.

Du kommer til at elske ‘Lost Judgment’ hvis: