GODT TIP TIL NEMID
Nu ser det jo ud til, at vi skal leve med, at det fremmeste offentlige digitale initiativ er et lille styk pap som ikke ligefrem kan betegnes som brugervenligt. NemID skal være vores (nemme?) vej til netbank og alt muligt andet online. Skal man bære rundt på det og risikere at glemme det? Eller skal man lade det blive hjemme, hvor det endnu nemmere kan forsvinde?
Et fantastisk tip jeg samlede op på Twitter forleden (tak til @anderslorentsen). Lad kortet blive hjemme men tag et billede med din mobiltelefon. Man kan faktisk godt få det klart nok til at kunne læse tallene, og så har man altid nøglen med sig.
Bemærk at du for at bruge NemID iøvrigt kommer til at
1. have brug for læsebriller
2. eje en grim grøn sweater
3. savne en bankbog
Emil Stahl Pedersen
december 7, 2010Fin idé der er bare et problem nemlig paragraf 3.2 fra https://www.nemid.nu/om_nemid/regler/regler_for_brug_af_nemid/
“3.2 Opbevaring af bruger-id, adgangskode og nøglekort
Du skal være opmærksom på, at du
skal opbevare dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort sikkert og forsvarligt, så andre ikke kan få adgang til at bruge dem
ikke må oplyse din adgangskode, dine nøgler eller overlade dit nøglekort til andre
ikke må scanne dit nøglekort, indtaste dine nøgler eller på anden måde digitalisere eller kopiere nøglerne
ikke må skrive din adgangskode ned
ikke må opbevare adgangskoden sammen med dit nøglekort eller skrive adgangskoden på nøglekortet”
christiane
december 8, 2010Det offentlige har ofte svært ved at forstå, at ting opbevaret på en mobiltelefon er mindst lige så sikre som dem der fysisk ligger i en pung :-)
anderslirentsen
december 8, 2010Jeg vil påstå at kortet er mere sikkert i en smartphone hvor der er lås på en i en pung…
@anderslorentsen
december 8, 2010Ja! Jeg vil påstå at kortet er MERE sikkert i en smartphone med pin lås på end i en pung.
Tora Sefeldt Weltzer
december 8, 2010Vi kunne jo også bare gå tilbage til at bruge kontanter… Betale regninger på posthuset, møde personligt op på folkeregistret osv. Det er jo lige før at det er nemmere.
Louise Oksholt
december 12, 2010Når man har været i Japan og set hvordan de bruger mobiltelefoner til ALT, også betaling, virker det ærlig talt besynderligt at den Danske Stat synes et lamineret papkort er den bedste løsning. Jeg tror næsten godt jeg kan leve med at begå civil ulydighed i det her tilfælde.
christiane
december 13, 2010Enig :-)
Rasmus Thaarup
maj 9, 2011Må jeg anbefale app’en GemID. Man gemmer billedet på telefonen hvor det kræver login for at se billedet.