GØR STUEN TIL DIT PERSONLIGE TRÆNINGSCENTER

3 Min læsning

Af Mikkel Winther

Jeg har aldrig haft så ondt i mine mavemuskler, nogensinde før. Og nu skal du høre hvorfor.

Jeg synes jeg er i ok-form. Jeg løber flere gange om ugen, og sørger for altid at tage trapperne. Jeg har tidligere haft fingrene nede i andre trænings-spil som EA Sports Active, og jeg er personligt stor fan af den slags spil.

Så da jeg fik Nike+ Kinect Training ind af døren var jeg utroligt nysgerrig over hvad et samarbejde med Nike og Xbox kan gøre for mit fysiske velvære. For at bruge Nike+ Kinect Training skal du blot have spillet og Kinect kameraet til din Xbox 360, og så er du igang.

Bruger du Nike’s andre motionsudstyr såsom deres Nike Fuel udstyr, kan du forbinde din eksisterende Nke+ profil til spillet, og måle din effektivitet gennem det.

Englehop, armbøjninger og alt det der ikke er sjovt
Når du så er hoppet i træningstøjet er det igang med din træning. Spillet bruger Kinect kameraet til at se på din krop, og de bevægelser du laver i hver enkelt øvelse. Hvis dit ben ikke er bøjet i den korrekte vinkel eller din ryg ikke er lige nok vil spillet fortælle dig det, og du vil på din personlige træner se hvorpå kroppen det er du ikke opfylder kravene til øvelsen.

Før hver øvelse får du også vist hvordan du udfører den, og hvis du har brug for at øve dig inden det går igang for alvor er det også en mulighed.

Generelt føles dette spil meget tættere på det at være sammen med en personlig træner, og arbejde sig igennem en række øvelser end de mange andre tilbud på markedet, som for det meste bare føles som fitness videoer du følger efter.

Og ja, det virker
Øvelserne du laver er gode, du træner mange forskellige steder af kroppen og du kan endda vælge om du vil oparbejde styrke, tabe dig eller gå efter mere udholdenhed via de fire uger, som hvert træningsprogram varer.

Nike+ Training har en masse gode intentioner, men jeg løb ind i en række problemer under mine fire ugers træningsforløb:

Spillet kræver simpelthen for meget plads. Selv efter jeg flyttede min sofa ud af stuen, og flyttede fjernsynet, og Kinect kameraet, så tæt på den modsatte væg for at skabe maksimalt plads (omkring tre meter) var det ikke nok til, at jeg kunne få et holdbart resultat ud af Nike+ Kinect Training.

Hvis du har en stor og bred stue, fungerer det helt sikkert mere optimalt end hos mig. Men den manglende plads gjorde det simpelthen umuligt for mig at gennemføre de fire ugers træningsprogram fordi jeg ikke gad flytte min sofa tre gange om ugen for at træne.

Idéen bag Nike+ Kinect Training er virkelig god, øvelserne erg gode og måden spillet giver dig en god og forståelig introduktion til hver eneste af dem er med til at give følelsen af, at du får mest muligt ud af det.

Det er bare synd, at der er en masse krav til din stue, der skal opfyldes før det for alvor kan udnyttes.

Nike+ Kinect Training fås kun til Xbox 360 med Kinect. Spillet er set til 349,-

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 + twelve =

1 Comment
  • Carina Schaldemose
    november 23, 2012

    “Nike Training App”
    Jeg har en anbefaling til de læsere, der ikke har Xbox eller ikke har råd til at investere i en.
    Jeg bruger “Nike Training App”. Den er fantastisk! Jeg er selv løber og træner flere gange i ugen – når jeg ikke løber ind i skader! Den er et rigtig godt supplement til løbetræningen, eller anden sport, og super god til at holde dig i form, når der melder sig en skade. Appen er gratis, og du vælger selv om du vil træne hele kroppen, en bestemt del af kroppen eller hvor lang tid. Nogle øvelser kan være en anelse pladskrævende, hvis du bor i lejlighed som jeg gør – eller larmende for underboen. Men så kan man udføre øvelsen så godt man kan :)
    Jeg kan varmt anbefale appen! Har selv holdt pause noget tid pga. løbeskader, og tog blot 15 min. træning i går for at komme i gang, og AV hvor har jeg ondt i røvballerne og rygmusklerne i dag!
    Held og lykke med træningen på de kolde vinterdage :)