Mød Disneys største spilsatsning nogensinde

4 Min læsning

Disney Infinity er ikke som de andre spil på markedet. Det blander rigtigt legetøj med eventyr og en stor portion inspiration af Minecraft. Det er en genistreg.

DISNEY INFINITY

Disney Infinity bliver formentlig det spil der kommer til at ligge under flest juletræer, og være det hotteste legetøj og spil blandt børn, og alle os der elsker Disney. Men hvad er det for en størrelse? Læs med og find ud af det.

 

Hvem, hvad, hvor

Disney Infinity består af en række forskellige elementer. Først og fremmest er der spillet du putter i din konsol, og så er der legetøjsfigurerne. De er i sig selv inddelt i nogle forskellige kategorier, men basalt set er dette hvad Infinity er.

ToyBox_UnexpectedPairings_3

Du placerer så dine Disney figurer på pladen der følger med spillet, og er koblet til din konsol, og vupti. Så dukker de op på fjernsynet, og du kan nu tage kontrol over dem. Herfra bliver det kompliceret, for der er både figurernes egne eventyr bygget af Disney, men det er også muligt at lave dine egne eventyr i spillets Toybox del.

Spil deres eventyr

I de præfabrikerede eventyr, som kaldes for “Playsets”, spiller du med en eller flere figurer fra samme univers. Med spillet følger tre figurer, fra tre forskellige universer og de har hver især deres eget Playset, som er en unik verden med en historie og opgaver. Der er et der foregår i De Utroliges univers, et fra Monsters University og selvfølgelig alles yndlings prirat fra Pirates of the Caribbean.

De tre eventyr er alle hver især robuste og rigtig underholdende. De har hver deres egen unikke verden at løbe rundt i, med opgaver, historier og oplevelser. Det er dog værd at bemærke, at du kun kan spille som De Utrolige i deres univers, så du kan have ikke Sulley fra Monsters University slås mod robotter sammen med de De Utrolige.For at man kan spille to personer på én gang kræver det, at der investeres i endnu en figur fra det specifikke univers, så vær opmærksom på det.

Figur

Udover de tre medfølgende eventyr, er det muligt at købe endnu flere Playsets, som indeholder nye figurer og eventyr. På markedet lige nu er et Playset baseret på Toy Story universet, hvor du i pakken får Buzz Lightyear og Jessie, samt deres eventyr du kan aktivere i Infinity. At du ikke skal ud og købe et helt nyt spil, men bare et Playset er en super idé, og så er figurerne generelt også rigtigt pæne at se på for Disney fans.

Men når du har udtømt de eventyr der følger med spillet, så er det igang med at bygge dine egne:

Skab dit eget spil

At spille de eksisterende eventyr i Disney Infinity er kun halvdelen af historien. For spillet har også hvad det kalder for “Toy Box” , hvor du får en stor tom verden, som du selv kan bygge op med alskens Disney ting. Lidt i stil med det utroligt populære Minecraft, her bygger du selv dit eventyr. Men ikke nok med at du kan bygge på må og få, du kan også blande de forskellige filmuniverser.

Så du kan have Sully fra Monsters Inc løbe rundt i Pirates of The Caribbean universet alt imens han flyver med Buzz Lightyears jetpack. Der er fri leg i Toy Box, og det du bygger kan du dele med venner via internettet eller endda spille sammen i den hjemmebyggede verden. Det er også muligt at være flere om at bygge ting i verden på samme tid, så det bliver en hel byggeplads.

Du er endda ikke begrænset til den slags eventyr figurerne oprindeligt er bygget til. Vil du lave Disney Infinity om til et fodboldspil så kan du det. Hvad med et racerspil? Tjek. Mulighederne er mange, og det er et herligt kreativt værktøj for børn og voksne. Faktisk føles det som om, at begrænsningerne er mere egen tid og kreativitet, frem for spillets værktøjers.

Infinity

 

Et herligt Disney eventyr

Disney Infinity er imponerende på alle leder og kanter. Selve spillet er super sjovt, legetøj figurerne er utroligt pæne og muligheden for at bygge dine egne spiloplevelse i Toy Box giver spillet næsten uendelig levetid.

Uanset om du er en ny eller gammel Disney fan er det svært ikke at anbefale Disney Infinity. Det rummer alt fra de nyeste Pixar film til nostalgi fra de ældste Disney film.

Disney Infinity fås til Xbox 360, Playstation 3, Wii og Wii U.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − fifteen =

1 Comment
  • Kamille Parsgaard
    december 13, 2013

    Hmm, så er fødselsdagsgaven i januar også fundet ;) Alle julegaverne er nemlig købt!

    -Kay